Bankoplysninger
Reg-nr.: 8117 - Kontonr. 0001 971578
IBAN nr. DK2481170001971578
Swift nr. NYKBDKKK
MobilePay: 76394
Tilmeldingsoplysninger
PBS ID: 00090506
Deb. grp. nr.: 001
Medlemsnummer: XXXX
(dit firecifrede medlemsnummer fx 0439 – uden klubnummer 44 foran)

Tour-pro’er indtog banen med 140 juniorer

Tirsdag den 30. juni dannede vores bane rammen om en helt fantastisk og uforglemmelig dag. Hele 140 forventningsfulde juniorer – heriblandt 14 af vores egne skarpe Furesø-spillere – fik lov til at opleve Danmarks absolutte golfelite på helt tæt hold under Makker Cup og Girls Only Tour.

Både Højgaard-tvillingerne (Rasmus og Nicolai), Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen lagde vejen forbi og skabte en golfoplevelse ud over det sædvanlige. Nicolai og Nanna kom ovenikøbet begge direkte fra USA, hvor de har spillet turneringer.

Dagen startede med en imponerende clinic på driving rangen, hvor både juniorer og de mange fremmødte tilskuere fik syn for sagen: De pro’er kan slå til en bold!
Ude på banen fik juniorerne, der på forhånd havde kvalificeret sig, lov til enten at gå caddie eller spille et til to huller med stjernerne. Og der blev leveret golf i absolut verdensklasse, og juniorerne fik sig en fantastisk oplevelse med deres rollemodeller.

Nicolai og Rasmus viste skræmmende styrke – blandt andet ved at lægge bolden op ved pinden i andet slag på H3, hole et 10-meters put for en eagle og drive greenen direkte på F4! Både Nanna og Emily spillede i dagens anledning fra tee 1. Deres drives og præcise indspil var så kraftfulde og skarpe, at de matchede de bedste mandlige amatørspillere. Juniorer kæmpede bravt og flot fra tee 4.

Udover at levere sublim golf, viste de fire stjerner sig som fantastiske forbilleder. De var utroligt søde, imødekommende og tog sig tid til alle. Der blev flittigt stillet op til selfies og skrevet autografer på alt fra caps og T-shirts til bolde og sågar en sko!

Efter en dag fyldt med store klapsalver fra de mange fremmødte forældre, medlemmer og andre tilskuere, blev der rundet perfekt af med velfortjente hotdogs til hele flokken af juniorer.

En kæmpe tak skal lyde til de fire pro’er for at stille op og give de unge spillere en oplevelse, de sent vil glemme. Der skal også lyde en stor tak til Danish.Golf og DGU for at arrangere denne fantastiske dag.

Vi er stolte af at lægge bane til så flotte arrangementer, der styrker fællesskabet og inspirerer næste generation af golfspillere!

Hold dig opdateret Tilmeld dig vores nyhedsbrev

1.4K er allerede tilmeldt
Hold dig opdateret med alt, hvad der sker i Furesø Golfklub – fra turneringer og arrangementer til de seneste klubnyheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, Furen, og få adgang til eksklusive tilbud fra vores proshop, sponsorer og samarbejdspartnere – alt sammen med det formål at forbedre din golfoplevelse.

Vores bane drives 100% pesticidfri af vores dygtige greenkeepere