Bankoplysninger
Reg-nr.: 8117 - Kontonr. 0001 971578
IBAN nr. DK2481170001971578
Swift nr. NYKBDKKK
MobilePay: 76394
Tilmeldingsoplysninger
PBS ID: 00090506
Deb. grp. nr.: 001
Medlemsnummer: XXXX
(dit firecifrede medlemsnummer fx 0439 – uden klubnummer 44 foran)

Resultater fra Danmarksturneringen maj 2026

1. herrehold (fra venstre): Willum Quist, Anders Thastrup Larsen, Joachim Andersen, Julius Kyst, Marius Mejsfeldt, Russell Taylor og Nicolai Tinning.
1. herrehold (fra venstre): Willum Quist, Anders Thastrup Larsen, Joachim Andersen, Julius Kyst, Marius Mejsfeldt, Russell Taylor og Nicolai Tinning.
Herrer 2. div. (1. hold)
Lørdag
Vores 1. herrehold spillede hjemme mod Korsør om lørdagen. I år har vi fået et par nye spillere på holdet, Julius Kyst og Marius Mejsfeldt, som begge kommer fra Køge.

Formiddagens foursomes var Nicolai Tinning og Willum Quist, Julius Kyst og Marius Mejsfeldt samt Anders Thastrup Larsen og Joachim Andersen, som debuterede sidste år.
Nicolai og Willum spillede rigtig stabilt, men marginalerne var ikke på deres side. De var 2 nede med 2 huller igen og laver en god par på F8. Willum slap også lidt heldigt med et drive henover træerne på F9, Nicolai slog et solidt jernslag til midt green og et 2-put var nok til at sikre os en delt match. Julius og Marius spillede også rigtig fint, men modstanderne havde en rigtig god dag på greens, så de taber 4/3. Sidste foursomes med Anders og Joachim supplerede hinanden fremragende og kom hurtigt op. De slap aldrig den føring og vinder stort med 5/4. Så der var helt lige stilling inden eftermiddagens singler.

Vi lavede en lille ændring i eftermiddagens opstilling, så vores Christian Maack spillede i stedet for Marius. Vinden tog sig til, så banen var ret udfordrende, hvor par var en god score på mange af hullerne.
Vores 6. single med Joachim spillede fint og løb med en 3/1 sejr. Vores 5. single med Nicolai spillede fint, men døjede med en lille rygskade. Han kæmpede til det allersidste hul, men blev slået 1 nede. Vores 4. og 3. singler med hhv. Willum og Christian spillede begge super under de svære forhold, og de vinder 6/5 og 4/2. 2. single med Julius kæmpede, men blev slået med 5/4 af Korsørs mest rutinerede spiller. Sidste, men ikke mindst, vores 1. single med Anders spillede bare så solidt og gav ingen chancer for modstanderen, så han vinder stort 5/4 med en runde et par stykker under par.

Vi vinder samlet set 11-7. Great day at the Office!

Søndag
Søndagens match er på udebane på Københavns GK. Vi lavede lidt om på foursomes pga. Nicolais lille rygproblem, så foursomes var Christian og Willum, Marius og Emil Bengtsen samt Anders og Joachim.

Vejret var noget helt andet på Eremitagen – vindstille er en sjældenhed.

Christian og Willum starter rigtig godt med nogle gode jernslag og solide drives. De gav modstanderne ingen real chance og vinder 4/3.
Emil og Marius starter rigtig godt og kommer hurtigt op, og med deres rolige og super afbalancerede spillerstil vandt de også 4/3 med kun en bogey og resten i par.
Anders og Joachim var oppe mod Københavns stærkeste foursome, hvor matchen kunne have gået begge vej, men de taber til sidst med 4/2.

To sejre og en tabt foursome er et rigtig godt udgangspunkt for eftermiddagens singler, hvor Nicolai kommer ind i stedet for Joachim.
6. single med Emil fortsatte det gode spil fra formiddagen og vinder meget sikkert 5/4.
5. single med Marius gør stort set det samme som Emil med også at spille super solidt og vinder 4/2.
4. single med Nicolai gjorde, som Nicolai gør bedst, og udspillede helt modstanderen og vinder sikkert 5/4.
3. single med Willum spillede rigtig godt mod en lille Terrier af en modstander og sluttede af med en super velspillet birdie på 17. og vinder 2/1.
Så matchen er dermed for længst vundet, mens vores sidste to singler med Christian og Anders kæmper hårdt. Christian var kun et par stykker over par, men modstanderen var i -4, så han tabte 5/3. Anders havde et glimt af et comeback midt på runden, men med en iskold putter kunne han ikke sætte det tryk på modstanderen, som han skulle, og han taber 7/5.

Samlet sejr på 12-6! En rigtig, rigtig god start på 2026 sæsonen fra vores 1. herrehold! Fantastisk stemning fra hele holdet. Well done, lads!

Tak til vores støtter og til turneringskomité for jeres indsats.

Thanks!
Russ
Herrer 4. div. (2. hold)
Furesøs 2. hold havde fornøjelsen af at spille på hjemmebane begge dage i sæsonens første spillerunde, og det blev en succesfuld weekend.

Lørdag stod Hillerød på programmet, og Furesø kom stærkt fra start. Brian Horsburgh og Anton Holm Petersen sikrede dagens første sejr i singlerne, mens også Sebastian Steensgaard Nielsen og Emil Hribar Bengtsen samt Mikkel Mathias Jensen og Jeff Young vandt deres foursomes. Det gav en overbevisende samlet sejr på 10-2.

Søndag fortsatte de gode takter mod Hørsholm. Brian Horsburgh og Kristian Nielsen vandt deres singler, ligesom Jeff Young og Mikkel Mathias Jensen i foursome. Derudover leverede Sigurd Feddersen og Sebastian Steensgaard Nielsen en stor sejr, hvilket endnu en gang sikrede Furesø en samlet sejr på 10-2.

Med to klare sejre er Furesø kommet særdeles godt fra start på sæsonen. Holdet har vist stærkt spil over hele linjen, og ambitionen om oprykning lever i bedste velgående.

Sebastian Steensgaard Nielsen, holdkaptajn
Herrer 5. div. (3. hold)
Op til sæsonen var Furesøs tredjehold i chok over farvel til holdets rygrad Sylvester og Louis, også kendt som “The Bizzarro Brothers”.

Lørdagen bød på vind op til 10 m/s, og trods nyt blod i truppen fra det blæsende Vestjylland endte dagen med et bittert nederlag mod Hornbæk. Efter sejr med tættest mulige marginaler forlod gæsterne fra badebyen Hestkøbgaard med et slesk smil om munden. Heldigvis viste Furesø stærkt moral og rejste sig søndag med en 7-5 sejr mod Nivå. Så alt er åbent, når tredjeholdet om få uger drager til slotsgolf mod puljens sidste hold, Kokkedal.

Philip Thinggaard, holdkaptajn
3. herrehold (fra venstre): Jonas Hansen Kjærbye, Kasper Svejgård Nielsen, Viggo James Townsend Enghave, Philip Thinggaard, David Steensgaard Nielsen, Sebastian Czyz Bendsen og Simon Riggelsen
Seniorer 1. div.
Sæsonen er nu skudt i gang for vores 1. seniorhold, som igen i år spiller i landets bedste række, 1. division. Med flere nye herre spillere i truppen er forventningerne til sæsonen høje, og vi glæder os til at tage kampen op mod nogle af Danmarks stærkeste klubber.

Lørdag d. 30. maj
Var årets første match, som blev spillet på The Scandinavian – New Course. Banen var i flot stand, men med flere vanskelige pinplaceringer blev både præcision og tålmodighed sat på prøve.
Trods nogle tætte kampe måtte vi se The Scandinavian trække det længste strå og vinde 8-5 over os. Camilla Esper Larsen kæmpede som en løvinde, men tabte desværre 1/0 på hul 18. Jonas Vrang og Max Stern viste sikker klasse og hev solide sejre på hhv. 3/1 og 2/1 hjem. Thomas Heiredal lignede længe en mand i total kontrol, men desværre for os var hans modspiller storspillende på de sidste 5 huller (med hele fire birdies). Dette betød, at Thomas måtte ud på 18., før han kunne hive en deler hjem. Ricki Morey tabte sin single 3/2 og foursome (som bestod at Stig Quist & Helle Quist) fandt aldrig formen og fik en gedigen afklapsning på 7/5.

Søndag d. 31. maj
Bød på en hjemmekamp mod vores evige rivaler fra Ledreborg. Ledreborg har i de senere år haft et stærkt hold, som vi har haft mange tætte kampe imod. Med samme opstilling som om lørdagen var vi klar til at give den fuld gas fra start. Hurtigst ude af startblokkene var Camilla, som overlegent vandt sin single 7/6. Næsten lige så sikker var storspillende Ricki Morey, som vandt 6/4. Thomas Heiredal vandt 5/3 og Jonas Vrang 2/1. Max Stern havde gang i en tæt match hele vejen og hev til sidst en deler hjem på hul 18. Foursome, igen bestående af Stig & Helle Quist, var også markant bedre end dagen før og vandt deres match 5/4.

Alt i alt blev det til en sejr på 12-1 over Ledreborg. Et utroligt stærkt resultat, som virkelig gav blod på tanden til de kommende kampe.

Helle Quist, holdkaptajn
1. seniorhold (fra venstre): Max Stern, Thomas Heiredal, Ricki Morey, Stig Quist, Jonas Vrang, Camilla Esper Larsen og Helle Quist.
Veteran 1. div.
Veteran-holdet debuterede i den bedste række (1. div.) med følgende hold:
Foursome: Else Kalstad & Frank Thomsen
Herre-singler: Peter Adolph, Jan Harding, vores nye mand i sekretariatet, Peter Hein, samt James Campion
Dame-single: Mette Møller

En debut, som bestod af to udebanekampe, hvilket viste sig at være lidt af en opgave.

Lørdag spillede holdet på Værløse, hvor blæsten og en meget tør bane spillede ind.
Peter A., James og Mette vandt deres singler, mens både Jan og Peter H. kæmpede til det sidste, og måtte give fortabt på hul 18. Det betød, at vi havde brug for point i foursomen. Ærgerligt for os holede vores modstandere et rigtig hjemmebane put på hul 17 for sejren, hvilket desværre betød, at vi tabte 7-6.

Søndag spillede vi på Simons, som på papiret må siges at være puljens bedste hold.
Det viste sig også at være en meget stor opgave, idet kun holdets nyeste mand, Peter H., samt dame-singlen vandt. Holdet måtte derfor se sig slået 9-4.

Tja…… Vi er i gang og holdkaptajnen lover kamp til stregen om tre uger, hvor vi har to hjemmekampe.

Mette Møller, holdkaptajn

Hold dig opdateret Tilmeld dig vores nyhedsbrev

1.4K er allerede tilmeldt
Hold dig opdateret med alt, hvad der sker i Furesø Golfklub – fra turneringer og arrangementer til de seneste klubnyheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, Furen, og få adgang til eksklusive tilbud fra vores proshop, sponsorer og samarbejdspartnere – alt sammen med det formål at forbedre din golfoplevelse.

Vores bane drives 100% pesticidfri af vores dygtige greenkeepere