Bankoplysninger
Reg-nr.: 8117 - Kontonr. 0001 971578
IBAN nr. DK2481170001971578
Swift nr. NYKBDKKK
MobilePay: 76394
Tilmeldingsoplysninger
PBS ID: 00090506
Deb. grp. nr.: 001
Medlemsnummer: XXXX
(dit firecifrede medlemsnummer fx 0439 – uden klubnummer 44 foran)

Ordensreglerne 2026 – de øvrige ordensregler

Ordensreglerne har fået en gennemgribende revision
Vi har tidligere i FUREN fortalt om to af ordensreglerne – reglerne om at lukke igennem og om spillehastighed.

I forhold til de tidligere udgaver af ordensreglerne har vi skruet ned for en del ”du må ikke”- regler. De er i stedet erstattet af en forventning om ordentlighed og respekt – i helt bred forstand.

Der er dog stadig nogle egentlige krav og forbud tilbage i ordensreglerne – også ud over de to (lukke igennem og spillehastighed), vi tidligere har gennemgået.
Vi vil gerne fremhæve et par af disse
  • På driving range skal måtter altid benyttes. Hvis en spiller ønsker at slå fra græstee på driving range, skal spilleren benytte græsteestederne placeret mellem P4’s green og P5’s teested.
  • Banearbejde har fortrinsret frem for spil. Observeres der en greenkeeper i arbejde foran spilleren, må der ikke spilles videre, før greenkeeperen har givet sikkert “tegn” eller har forladt hullet.
  • Det er ikke tilladt at trække eller skubbe en trolley eller køre en buggy/andet køretøj mellem green og greenside bunker eller green og greenside sø.
  • Passage fra H8 til H9 skal ske gennem parken. Det er farligt at passere hen over/foran H1’s teested; derfor.
  • Passage fra F2 til F3: Se altid til venstre inden du passerer hen over F6. Der kan være spillere på F6 tee 1, der er i gang med at slå ud.
  • På P6 må spilleren først slå efter green, når spilleren er sikker på, at bolden foran har færdigspillet hullet og har forladt green.
  • Ved spil af H4, H5, H6 og F3 må arealerne uden for banens grænser under ingen omstændigheder betrædes.
  • En spiller skal på banerne og træningsområderne bære synligt medlemsbadge eller greenfeekvittering.
  • De særskilte regler for bookning og bekræftelse af teetider skal nøje efterleves.
Vi har i arbejdet med de nye ordensregler vurderet hver enkelt regel særskilt. Det betyder også, at alle reglerne er der af en årsag, og at manglende overholdelse af reglerne i sidste ende kan sanktioneres. Dette følger at ordensreglernes tekst samt af klubbens vedtægter.
Et par spørgsmål til nogle praktiske situationer
1) Hvorfor skal jeg have et medlemsbadge på min bag? Klubben stoppede da for et par år siden med at udlevere badges?

Svar: Alle burde have fået udleveret medlemsbadge ved indmeldelsen i klubben/ved opnået adgang til stor bane. Fra og med sæson 2023 er der ikke længere blevet udleveret årsmærkater til medlemsbadget, men man skal stadig have sit badge på bag’en, når man er på træningsanlægget og banerne. Så kan Bane Marshalls hurtigt checke ens medlemskab i forhold til medlemsdatabasen. Vi oplever desværre, at der er mange gratister på særligt vore træningsanlæg.

Har du mistet dit badge, kan du købe et nyt ved henvendelse til klubbens sekretariat.

2) Hvordan skal man forstå denne bestemmelse?:

• Det er ikke tilladt at trække eller skubbe en trolley eller køre en buggy/andet køretøj mellem green og greenside bunker /sø

Svar: Man må ikke trække sin vogn (og naturligvis så heller ikke køre buggy eller scooter) mellem en greenside bunker og greenen. Og man må heller ikke trække sin vogn mellem greenside sø og greenen.
Greenside bunkers (greenbunkers) har vi masser af – vi er nok mange der kender dem rigtig godt . De ligger helt tæt på greens. Typisk er der kun en smal bræmme af tætklippet græs mellem bunkeren og greenen.

Greenside søer er søer, der på samme måde som greenbunkers ligger helt tæt på greenen, kun med en smal bræmme af græs mellem bunker og sø. Vi har greenside søer tre steder på banen; Søen til venstre for H2’s green, Søen til højre for H5’s green samt søen lige foran F9’s green.
Det er naturligvis for at holde områderne i bedst mulig stand til fair spil, at vi begrænser adgangen med trolley og køretøjer.

3) Må man gerne trække sin trolley venstre om green på H9?
Svar: Ja, det må man gerne. Søen i venstre side af H9 er ikke en greenside sø, da der ligger bunkers mellem green og sø. Men området bærer tydeligt præg af færdsel, så vi vil naturligvis opfordre alle til at passere højre om greenen i stedet. Men forbud mod at passere venstre om er der ikke.

Og man må naturligvis ikke passere mellem green og greenbunkers – heller ikke på H9.

Hilsen Regeludvalget

Hold dig opdateret Tilmeld dig vores nyhedsbrev

1.4K er allerede tilmeldt
Hold dig opdateret med alt, hvad der sker i Furesø Golfklub – fra turneringer og arrangementer til de seneste klubnyheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, Furen, og få adgang til eksklusive tilbud fra vores proshop, sponsorer og samarbejdspartnere – alt sammen med det formål at forbedre din golfoplevelse.

Vores bane drives 100% pesticidfri af vores dygtige greenkeepere