Booking af banen, no-shows og ordentlighed

I lørdags havde jeg booket mig på en tid på 18-hullers banen kl. 12.30. Jeg skulle spille med et andet medlem, som jeg ikke kender, men vedkommende dukkede ikke op. Kl. 12.40 var der booket en to-bold, så jeg tænkte, at så kunne jeg bare spille med dem. Men de dukkede heller ikke op.

Nogle medlemmer giver udtryk for, at det er svært at få en starttid i Furesø Golfklub. Problemet med no-shows forstærker det indtryk. I lørdags spildte vi således muligheden for, at 8 spillere potentielt kunne have nydt banen. Det er ikke bare spild af starttider, det er dårlig klubånd og dårligt kammeratskab!

Og hvad gør vi så ved det? Vi fra administrationen kontakter medlemmer, der gentagne gange ikke bekræfter deres tid eller ikke møder op. Vi lader greenfee gæster betale, når de booker, hvilket markant reducerer risikoen for, at de ikke dukker op.

Men den største forbedring ville være, hvis alle medlemmer tænker over, at man unødigt blokerer for, at andre medlemmer kan komme ud at spille, hvis man ikke selv dukker op. Vi har som bekendt ’ordentlighed’ som en af klubben tre kerneværdier.

PS: Jeg kom ud at spille kl. 13.00 med en anden voksen og to juniorer. Det blev en herlig runde med to 12-13-årige drenge, der endnu ikke har forstået, hvor svært golf egentlig er. 😊

Thomas Rovsing Lauritzen, golfmanager

Hold dig opdateret Tilmeld dig vores nyhedsbrev

1.4K er allerede tilmeldt
Hold dig opdateret med alt, hvad der sker i Furesø Golfklub – fra turneringer og arrangementer til de seneste klubnyheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, Furen, og få adgang til eksklusive tilbud fra vores proshop, sponsorer og samarbejdspartnere – alt sammen med det formål at forbedre din golfoplevelse.

Vores bane drives 100% pesticidfri af vores dygtige greenkeepere