AJ (Associeret junior)
Associeret junior-ordningen er en enkel indslusningsordning for ungdomsspillere, som ikke tidligere har spillet golf. Man kan blive AJ’er det år, hvor man fylder 8 år. Indtil da kan man blive miniputter.
Associeret junior – Formål og idé
Furesø Golfklub tilbyder igen i år børn og unge, der overvejer at begynde at spille golf, at blive optaget som associerede juniorer.
Det er en fleksibel indslusningsordning, hvor man først binder sig til et egentligt medlemskab, når man har fundet ud af, at golf virkelig er noget, man gerne vil.
Fordelene for den nye ungdomsspiller er:
- Man kommer ind i klubben samtidig med andre på samme niveau.
- Man får en komplet tilpasset trænings- og indslusningspakke.
Er man under 8 år og skal “bare” følges med far eller mor, så kan man anvende klubbens miniputordning.
Tilbud til associerede juniorer
Som associeret junior får man:
- Ca. 20 gange træning (10 gange før og 10 gange efter sommerferien) med en pro og/eller en juniorhjælpetræner
- Mulighed for at slå bolde på driving range
- Mulighed for at putte og chippe på øvegreens
- Undervisning i regler og etikette
- Spille på par 3-banen ledsaget af en golfkyndig voksen
- Mulighed for at deltage i de turneringer, som ungdomsudvalget eller andre klubber arrangerer for spillere uden handicap
- Mulighed for at deltage i sommercamp og efterårscamp
Udviser den nye junior interesse for golfspillet ved at møde til træning og diverse arrangementer samt bestå slag-, regel- og par 3-bane-prøverne, tilbydes han/hun medlemskab af Furesø Golfklub.
Træning
Træningen finder sted om fredagen eftermiddag eller lørdagen formiddag.
Holdene er aldersopdelt.
Pris
Uungdomsspilleren kan prøvetræne 3 gange gratis for at finde ud af, om han/hun kunne have lyst til at gå til golf.
Se de gældende medlemspriser under ‘Bliv medlem’.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte ungdomsudvalget (se Kontakt).