Udsættelse af ”Ordinær Generalforsamling 2021”

– og afholdelse af ”Afstemning om mandat til drift 2021”

Ordinær generalforsamling – udsættes

Ordinær generalforsamling skulle afholdes søndag den 14. marts 2021 på Birkerød Gymnasium.

På grund af forbud mod forsamlinger på over 5 personer udsættes afholdelsen af generalforsamlingen indtil videre.

Processen omkring indkaldelse fortsætter som foreskrevet i vedtægterne. Derfor udsendes indkaldelse med dagsorden, årsrapport, forslag til behandling mv. som planlagt i uge 9.

Indtil generalforsamlingen kan afholdes vil den nuværende bestyrelse fortsætte, også med de medlemmer der er på valg.

Afstemning om mandat til drift – afholdes i stedet d. 14. marts

Mandat til drift – digital afstemning

For at sikre et mandat til fortsat normal drift af klubben vil bestyrelsen afholde en digital afstemning om:

  • Medlemskontingenter og
  • Klubbens budget for 2021

Vejledning

Der vil snarest blive udsendt vejledning til den digitale afstemning.

Spørgsmål

Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål og kommentere afstemningspunktet inden afstemningen den 14. marts.

Når Ordinær generalforsamling igen kan holdes

Når der åbnes

Når det atter bliver muligt at afholde forsamlinger med op til 400 deltagere, vil vi indkalde til generalforsamlingen på ny.

Indkaldelsen vil ske med tilmelding, så vi er sikre på, at vi ikke overskrider et eventuelt forsamlingsforbud på over 400. Punktet Budget og kontingenter vil blive fremlagt og komme til afstemning sammen med de øvrige punkter på dagsorden.

Indkaldelse

Indkaldelsen med alt tilhørende materiale vil blive genudsendt, så snart der er fastsat en ny dato for afholdelse af generalforsamlingen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev