Mens mørket sænker sig, og regntunge skyer truer, er det tid til at tænke på næste års golfsæson. Turneringsplanen ligger klar, og der vil være tilbud til alle – uanset handicap, og om man har været medlem længe eller lige er startet på golf for nylig. Den nærmere placering af nogle Juniorholdturneringer og Regionsgolfturneringer kan dog først fastlægges i det tidlige forår.
Her er en oversigt over klubturneringer, som vi kan tilmelde os til næste år.
Løbende turneringer
- Der har været efterspurgt en løbende 18 hulsturnering, som er er åben for alle uanset handicap. Vi genstarter derfor en fredagsturnering, hvor man en gang om måneden selv bestemmer, hvornår på dagen og med hvem, man spiller, og som afsluttes fredag den 9. oktober for dem, der har deltaget.
- Der afvikles 5 parturneringer over 18 huller for samboende partnere.
- Torsdagsturneringerne over 9 huller fortsætter uændret med start den 2. april og afslutning den 17. september.
- Der er planlagt 8 søndagsturneringer over 9 huller, som tager sigte på medlemmer, som har et højere handicap.
- Der er planlagt 5 Spil og Spis, hvor der trænes, spilles 9 huller og efterfølgende er fælles spisning.
Enkeltstående klubturneringer
- Åbningsturnering søndag den 5. april
- Proshoppens turnering lørdag den 23. maj
- Pink Cup er rykket frem til den tirsdag den 16. juni
- Furesø Classic afvikles i weekenden den 27. og 28. juni
- Sommerturnering er planlagt til søndag den 26. juli
- Mand Det Nytter er planlagt til torsdag den 1. oktober
- Afslutningsturnering er planlagt til søndag den 18. oktober
Furesøugen
Furesøugen vil i år blive afviklet over tre dage – fredag den 7. til søndag den 9. august. Programmet vil nærmere blive fastlagt i det nye år, men der vil igen i år være turneringer for alle, musik, mulighed for at invitere gæster, short game og – med garanti – bedre vejr end i år.
Sæt allerede et kryds i kalenderen. I kan se alle 18 hulsturneringer her og 9 hulsturneringer her.