Trackman simulatorgolfcenter

Vi vil gerne byde alle medlemmer velkommen i vores indendørs TrackMan SIMulator center

Hvis du ønsker at spille nogle af de bedste golfbaner i verden, træne forskellige slag, eller spille et sjovt og underholdende golfspil med vennerne, så er det helt sikkert, at du vil få stor glæde af FG Indoor SIM-golf.

I PRACTICE-modulet kan du:

  • Få analyseret dit slag i 3D, såsom boldhastighed, spinrate, max højde, carry længde og total længde
  • Træne slag på udvalgte golfhuller eller slag ind til specifikke greens
  • Træne slag på helt bestemte længder

I COURSES-modulet kan du:

  • Spille flere end 100 internationalt kendte baner som fx St. Andrews, Valderama, Pebbel Beach, Royal Troon samt mange andre
  • Bestemme sværhedsgraden, tillade ”gimmie2″ samt spilformat
  • Spille 18 huller på ca. 1 time (2 personer)
  • Spille ”nærmest pinden” på udvalgte huller og ”længste drive”

I GAMES-modulet kan du:

  • Vælge mellem flere forskellige spilformer
  • Bliver underholdt med spil som ”Capture the Flag”, ”BullsEye”, ”Hit It!” samt ”Closest to Pin” i flere forskellige sværhedsgrader
  • Konkurrere med dine venner om, hvem der slår længst eller hårdest

SIM-kørekort og træning med Mark

Du skal for at kunne booke timer i SIM-golf have gennemgået et kort kursus/introduktion til anlægget, fordi:
  • Anlægget tilbyder utroligt mange muligheder, som vi gerne vil præsentere dig for.
  • Som ved andet golfspil er der sikkerhedsanvisninger, som du skal have kendskab til.
  • Anlægget er en stor investering, vi gerne vil beskytte. Der er derfor regler du skal kende.
  1. SIM-time med træner for kun kr. 300,-
  2. For kr. 300 får du en hel time i SIM med træner Mark. Du kan vælge at bruge tiden til en intro til alle de muligheder, SIM tilbyder, til en times træning med Mark, eller en kombination af begge. Bemærk: TrackMan er fundamentet for vores simulator.

  3. SIM-kørekort til kr. 100,-
  4. Hvis du endnu ikke har et FG-kørekort til SIM, kan du få et ved at booke 20 minutter med Mark for kun kr. 100. Mark vil introducere dig til alle muligheder og anvendelsen af SIM. Alternativt kan du benytte det ovenstående tilbud, hvor der også er indbygget træning. Efter en SIM-intro kan du booke tider selv – og købe en nøglebrik (kr. 100,-) der giver dig adgang.

Begge tilbud er der en der booker, men I kan være op til 4 der deltager.

Sådan booker du
Du kan nemt booke disse tilbud ved at ringe til sekretariatet på 4581 7444 eller skrive til kontor@fggolf.dk. Hvis der ikke er plads, når du skriver, kontakter vi dig telefonisk.

Om Mark
Mark er specialist i TrackMan og SIM-golf. Med ham er du i de bedste hænder.

Retningslinjer for benyttelse

  • Der SKAL spilles med de bolde, der er i centret – egne bolde må ikke benyttes.
  • Udstyr og sko skal være rengjort inden brug i centeret. Der må ikke benyttes golfsko.
  • Der skal være booket og betalt for tid, inden SIM-golf benyttes.
  • Afbud skal gøres min. 24 timer før booket tid, ellers går bookingen tabt.
  • Maksimum 4 personer i SIM-golf.
  • Sørg for at forlade centeret til tiden, opryddet, pænt og ordentlig til de næste, der kommer.
  • Simulatorerne må kun benyttes af FG-medlemmer og ikke medlemmer fra andre klubber.
  • Møder du en ødelagt eller beskidt simulator, bedes du straks meddele dette til kontor@fggolf.dk.
  • Ønsker du at aflyse en bestilt tid i SIM-golf, skal dette ske til kontoret.

Kamera

Der er i centret kameraovervågning for at sikre at ovenstående efterleves. Optagelser slettes efter en uge. Efterleves retningslinjer ikke kan der ske bortvisning og evt. tildeles karantæne.

Priser (der betales ved booking)

Tid (okt.-mar.)*TimeprisSIM med træner**
06:00 – 09:00Kr. 100,-
09:00 – 15:00Kr. 150,- Kr. 650,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer (fra kl. 09:00)
15:00 – 21:00Kr. 200,- Kr. 650,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer (til kl. 19:00)
21:00 – 24:00Kr. 100,-
Tid (apr.-sep.)*Hverdag/timeWeekend/timeSIM med træner**
06.00 – 10.00Kr. 100,-Kr. 150,- Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer
10.00 – 16.00Kr. 150,-Kr. 200,- Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer
16-00 – 23.00Kr. 200,-Kr. 250,- Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer

* Tider bookes i GolfBox
** Med træner – tider bookes gennem Proshop
*** Effektiv træningstid ca. 40 min.

Instruktionsvideo