Klubturneringer: Grand opening den 24. april 2022
SelskabsAdvokaternes Åbningsturneringer
Traditionen tro starter vi vores turneringssæson med en åbningsturnering i det tidlige forår – i år søndag den 24. april. Det er med stor glæde, at SelskabsAdvokaterne igen i år sponsorerer vores åbningsturnering.
Et af vores kendte ansigter – Tina Raben Skaarup – fortæller nedenfor, hvad SelskabsAdvokaterne byder på.
Vi holder igen i år både en 18 huls turnering og 9 huls turnering
På grund af den forventede store søgning til turneringen har vi besluttet, at vi igen i år supplerer den traditionelle 18 huls turnering med en 9 huls turnering. Der spilles Individuel Stableford på 18 huls turneringen, mens 9 huls turneringen afvikles som en makkerturnering som Stableford Fourball. I sidstnævnte turnering kan man tilmelde sig som par eller individuelt. SelskabsAdvokaterne er sponsor for begge turneringer. Begge turneringer afvikles med gunstart kl. 9:00.
Tilmelding til begge turneringer starter den 24. marts den kl. 0.01.
Turneringerne afvikles i flere rækker efter handicap, og der vil være præmier til de tre bedste i hver række i 18 huls turneringen og til de to bedste par i 9 huls turneringen. Der spilles til ”Nærmest Pinden” på alle par tre huller.
Om SelskabsAdvokaterne
SelskabsAdvokaterne er specialister i at bistå ejerledere og mellemstore virksomheder på højeste faglige niveau.
SelskabsAdvokaterne bistår en lang række virksomheder med indgåelse og fortolkning af kontrakter, strategi, selskabsret, virksomhedsoverdragelse, ejeraftale samt regulering af ejerforhold og almen erhvervsret, herunder fx. ansættelsesret og incentive ordninger, erhvervslejekontrakter, generationsskifte samt bestyrelsesforhold.
Rådgivningen ydes af erfarne advokater med nøje forståelse for såvel forretningsmæssige som individuelle aspekter i krydsfeltet mellem jura, strategi og økonomi.
SelskabsAdvokaterne er blevet kåret til Corporate Intl Magazine Global Award 2020: Succession Planning Law Firm of the Year in Denmark, pga. sine førende kompetencer inden for Generationsskifte, og har tillige modtaget pris, som Børsen Gazelle virksomhed.
SelskabsAdvokaterne deler advokatkontor med PrivatretsAdvokaterne, som yder specialiseret advokatbistand indenfor arveret, skilsmisseret og fast ejendom. Her kan du blandt andet få dedikeret hjælp til testamente, ægtepagter og køb og salg af ejendom.
Blandt advokaterne finder du Tina Raben Skaarup, som kom til klubben i 1990, og har repræsenteret Furesø Golfklub utallige gange i divisionsmatcher mv. Tina yder specialiseret bistand indenfor ansættelsesret, og er særdeles erfaren procedør ved de civile domstole. Tina er desuden tidligere direktør i DI og forhandlingschef for Tandlægeforeningen.
Tag trygt fat i Tina, når du får brug for advokatbistand, hvad enten det er som virksomhed eller som privatperson. Tina hjælper dig videre hos Selskabs- og PrivatretsAdvokaterne og sørger for, at du får den rette hjælp til den rette pris. Din første samtale er gratis og helt uforpligtende.
Du kan læse meget mere om SelskabsAdvokaterne her og om PrivatretsAdvokaterne her.