Seniorklubben arrangerer tirsdag den 5. september 2023 en tur til Mølleåens Golf Klub, Stenbækgaard, Rosenlundvej 3, Bastrup, 3540 Lynge – telefon 4818 8631.
Vi spiller en Mexican Scramble match over 9 huller i 3-bolde på Bag 9, og alle spiller fra teested 48. Starttid kl. 09.00.
Max. 21 deltagere (først til mølle). Pris kr. 365,00, som inkluderer greenfee for 9 huller og en efterfølgende frokost bestående af 2 stk. smørrebrød + 1 lille øl eller vand.
Vi spiser sammen i golfklubbens Restaurant Mølleåen ca. kl. 13:00.
Bindende tilmelding og betaling via bankindbetaling til Nordea reg. nr. 2253 konto nr. 0707 109149 senest mandag den 28. august 2023, kl. 13:00. Husk at påføre navn og medlemsnummer, når I betaler. Hvis I betaler for 2 personer, skal begge numre anføres.
Startlisten vil blive offentliggjort senest tirsdag den 29. august 2023.
Mølleåens Golf Klub er som Furesø Golfklub tegnet af banearkitekt Jan Sederholm og blev stiftet i 1970. Mølleåens Golf Klub ligger i et smukt naturområde mellem Farum og Slangerup i Nordsjælland – midt i Naturpark Mølleåen. Klubben har fået navn efter sin nære tilknytning til Mølleåens udspring ved Bastrup sø. Banen er åben og let kuperet.
Kørselsvejledning: Kør fra Farum ca. 7 km ad rute 207 mod Frederikssund / Slangerup. Umiddelbart før Hotel Lynge Kro drejes til venstre ad rute 233 mod Bastrup. Ca. 1 km fremme ligger golfbanen på højre side.
BESTYRELSEN – 03-08-2023