Persondataforordningen

Behandling af Persondata i FG

I forbindelse med dit medlemskab (omfatter også prøvemedlemskaber) behandler vi en række oplysninger om dig. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine data. Vi har derfor udfærdiget en privatlivspolitik, hvor du kan læse nærmere om behandlingen af dine data, når du er medlem af Furesø Golfklub.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi alene behandler dine oplysninger til brug for dit medlemskab. Vi videresælger aldrig oplysninger om vores medlemmer til andre, ligesom vi ikke udleverer dine data til andre end beskrevet i denne privatlivspolitik.

Som udgangspunkt behandler vi alene ”almindelige personoplysninger” i form af registrerings- og kontaktoplysninger som navn, køn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, fødselsdato, e-mailadresse samt golfrelevante oplysninger som eventuel tidligere golfklub, golfhandicap etc.

For det tilfælde, at du deltager i foreningens arbejde som frivillig, og i den forbindelse har med unge at gøre, er vi forpligtet til at indhente børneattest på dig. I sådant tilfælde vil vi også behandle dit CPR-nr. til brug for indhentelse af børneattesten, ligesom vi vil behandle den modtagne børneattest.

Privatlivspolitik

Hvis du vil vide mere om vores nye privatlivspolitik:

FUREN

Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsbrev (FUREN) mere, kan du klikke ”Unsubscribe” nederst i mailen, hvor du modtager FUREN. Dette sker ikke automatisk, når du melder dig passiv eller ud af klubben. Det skal du selv gøre såfremt, du ikke ønsker nyhedsbrevet.

Regler for opslag på ”tavler” i FG, fysiske som virtuelle

Afsender

Opslag skal ske med nævnelse af navn og medlemsnummer. Det er ikke muligt at komme med anonyme opslag.

Ikke kommercielle

Klubbens tavler ikke et kommercielt forum og må ikke anvendes til markedsføring af egne varer og ydelser. Og heller ikke til markedsføring af varer eller ydelser fra andre.

Personlige retningslinjer

Opslaget må ikke indeholde nogen form for fx fornærmende, nedsættende, truende, personligt krænkende, injurierende eller bagtalende oplysninger eller stride mod gældende lovgivning.

Kontakt

Finder et medlem, at et indlæg er stødende eller på anden måde kompromitterende, opfordres vedkommende til at rette henvendelse til sekretariatet: kontor@fggolf.dk

Sanktioner

Klubben vil øjeblikkeligt fjerne et opslag der ikke overholder ovenstående og, om muligt, informere afsenderen herom. Der vil blive givet en advarsel om at ved gentagne ikke acceptable opslag kan klubben pålægge afsenderen en sanktion.

I tvivl?

Er du i tvivl kontakt sekretariatet, mail gerne på kontor@fggolf.dk.