Oprykningskamp for Herrernes 1. hold

Lørdag d. 12. september 2021 var Herrernes 1. hold til oprykningsmatch mod Københavns Golfklub på Ledreborg Palace Golf Club. Drengene var meget opsat, og der var en rigtig god stemning fra morgenstunden. 😊👍

Formiddagens foursomes

De 3 foursomes om formiddagen spillede rigtig fint sammen, og vi vandt to af dem komfortabelt, og den sidste foursome med Oliver Percy-Smith og Axel Arinbjarnarson blev vundet på hul 18 efter at være bagud hele vejen!

Så 6-0 foran før eftermiddagens singler.

Eftermiddagens singler

Jeg skifter Lucas Calberg ind i stedet for Axel Arinbjarnarson. Vi starter fint ud i singlerne med både Oliver Percy-Smith, Mads Langkilde og Jeff Young, som hurtigt kommer op i deres matcher, og det ser fint ud. 

Men i starten på bag-9 ændrer tingene sig en smule, og fra at være op i 3 matcher og lige i 2 matcher, var vi pludselig kun oppe i en match og nede i 3 og lige i 2. Men her trådte drengene i karakter! 

Lucas Calberg kæmper sig tilbage, men taber desværre på hul 18 mod en birdie. Jeff Young vinder på hul 18 efter en tæt kamp. Filip Bendix taber 3/2. Mads Langkilde vinder 3/2 og viser god form og er virkelig på vej frem. Oliver Percy-Smith viser sin klasse på de sidste afgørende huller og vinder 3/2. Sidst, men ikke mindst, møder Sebastian Steensgaard Nielsen en ungdomslandsholdsspiller, og efter at være 1 nede med 3 huller tilbage vinder han hul 16. På de sidste to huller laver han birdie-birdie og vinder 1/0!

1. division i 2022

Med en samlet sejr på 14/4 er det en MEGET tilfreds coach, som er virkelige stolt over sine drenge!…😅👍🙂

Første fase af vores 2025-plan er indfriet med at rykke op i 1. division i 2022.

Mange tak til formanden for eliten Jannik Hansson for sin støtte og store arbejdsindsats med al det praktiske i hele sæsonen.

Thanks
Russ 

På billedet ses øverst fra venstre: Lucas Calberg, Jeff Young, Sebastian Steensgaard Nielsen, Axel Arinbjarnarson, Jannik Hansson (formand for Eliten), Russell Taylor (træner)
Nederst fra venstre: Filip Bendix, Oliver Percy-Smith, Mads Langkilde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev