Historie

I Furesø Golfklub mødes fortid og nutid naturligt i en balance mellem tradition og moderne golfliv.

Den historiske Hestkøbgaard

Hestkøbgaard er en gammel bondegård. Den nævnes første gang i 1370, da den blev pantsat til Roskilde-bispen.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1902-03 af grosserer Andreas N. Grut, mens bindingsværks-længerne stammer fra en genopførelse af gården efter brand i 1827.

I 1960’erne købte Birkerød kommune først selve Hestkøbgaard og senere de tilhørende jorder for at sikre områdets landskabelige værdier, og samtidig udlagdes haven til park. Selve banen og den omliggende natur er i dag fredet.
Klubben blev stiftet i 1974 med en lille par 3 bane, som allerede i 1979 udvidedes til 9 rigtige huller. I 1989 kom så 18-huls banen og i 1996 fik vi de nuværende 27 huller.

Hele anlægget blev i 2015 renoveret af det skotske arkitektfirma Mackenzie & Ebert.

Restaurant og samvær

Restauranten og bistroen er klubbens naturlige samlingspunkt og ramme for både hverdagens måltider og livets store fejringer. De historiske lokaler inviterer til alt fra en let frokost til elegante middage, mens terrassen inviterer til en fredfyldt pause i de hyggelige uderum.

Restaurant Hestkøbgaard

Vi har holdt 6 arrangementer i klubben
Fra begynderarrangementer på par 3 bane, over barnedåb til bryllup – fantastisk velorganiseret og kvalitet hver gang – vi kommer igen på banen og i restauranten.