Afvikling af Old Boys turneringer, for sæsonstart 03. april 2024.
Først et par generelle kommentarer:
1. Hulspilsturnering og udebanespil
– er ikke omfattet af nedennævnte, da de afholdes efter vore sædvanlige regler via mail korrespondance for hulspil og tilmelding i Golfbox for udebaneturneringer.
Hvis I vælger at spille hjemme, når de andre er på udebane, så kan I indsende bruttoscoren til Lars Vig Larsen på bakvig@outlook.dk, såfremt I ønsker, at den skal indgå i det løbende sæsonresultat.
2. Spillere med kun 9- huls spilleret, eller spillere som kun ønsker at spille 9-hulsbanen.
– skal booke tid som sædvanligt på 9-hulsbanen, og kan jo passende forsøge at ramme ankomst til baren på samme tid som 18 huls spillerne. – de skal ikke også tilmelde sig i turnerings modulet. Scoren for de 9 huller tillægges 17, og den skal afleveres til turneringslederen for at indgå i præmiefordelingen.
3. I lyset af det nye World Handicap System, der opererer med max HCP på 54, har vi i Old Boys valgt at spille med fuldt handicap til alle, og altså suspenderet den gamle grænse med max 36 tildelte slag.
Af hensyn til spillehastighed og flowet på banen, bliver det derfor endnu vigtigere at spille ready golf, og herunder at man samler op, når der ikke kan opnås point på hullet.
4. Alle med HCP højere end 36,0 SKAL spille fra rød tee, igen af hensyn til flow. Med HCP menes det absolutte handicap fra Golfbox, IKKE spillehandicappet, som jo er bane afhængigt.
5. Texas Scramble spilles efter følgende regelsæt:
- 4-Bolde: Alle fire spillere i bolden slår ud fra tee-stedet, og man vælger den bedste bold. De 3 spillere, hvis bold ikke er valgt, slår alle 2. slaget fra den valgte bolds position. Spilleren, hvis bold er valgt, slår ikke. Således fortsættes med 3 slag fra de valgte positioner, indtil bolden er puttet i hul. I løbet af de 18 huller skal alle 4 spillere have benyttes deres drives fra tee mindst 4 gange. Holdets score beregnes som bruttoscoren for de 18 huller.
- 3-Bolde: Samme regelsæt som 4-bolde. At 3-boldene kun skal have deres drives benyttet 4 gange ligesom 4-boldene, stiller 3-boldene mere fri m.h.t. valg af bedste drives – 6 frit valgte drives for 3-bolde mod kun 2 frit valgte drives for 4-bolde. Denne regel vil bidrage til at kompensere for, at 4-boldene generelt har flere forsøg fra de valgte positioner (3 forsøg) mod 3-boldenes 2 forsøg.
Vore onsdags matcher afholdes som gun start kl. 9.30.
1.Tidsbestilling og tilmelding til den enkelte OB turnering
Vi skal booke to steder, fordi registreringen i turneringsmodulet ikke medregnes i optællingen af bestilte tider i tidsbestillingsmodulet:
- Vi booker en tid i de sædvanlige Old Boys reservationer og danner 4 bolde startende fra kl. 09.50 og frem til og med 11.20.
Tiderne skal være pakket fulde som 4 bolde for at undgå at andre “ikke OB “ putter sig ind i vores turnering, og for at sikre at der ikke spildes tider, som andre kunne bruge.
Denne tidsbestilling skal ske senest onsdag kl. 24 ugen før vores onsdags match.
Dette er vigtigt, idet eventuelt ikke udnyttede OB forhåndsreservationer ophæves på det tidspunkt, så alle andre kan booke tiderne.
- Vi tilmelder os også i turneringsmodulet for at sikre, at der kan etableres en start liste til gunstarten kl. 9.30.
(forskellen mellem 9.30 og 9.50 er de 20 minutters buffer, som klubben har lagt ind til os for at sikre, at de, der starter på bag-9, kan nå igennem hul-1, før der er andre, der har starttid)
De, der har tilmeldt sig begge steder, modtager en startliste, der angiver starthul og medspillere i bolden. Boldene sammensættet tilfældigt, og besstår derfor ikke af de samme spillere, som tidsbestillingen viser.
Du kan ikke forvente at komme til at spille, hvis du kun er tilmeldt det ene sted.
Startlisten sendes ud til alle senest om tirsdagen, og der aktiveres opdatering af HCP status i samme arbejdsgang (derved får vi evt. HCP ændringer fra mandagens Dagdriver spil med i onsdagsmatchen).
- Vi bekræfter vores spilletid ved fremmødet, selvom tiden ikke stemmer overens med gun start tiden, som er kl. 9.30
2. Præmier for dagens resultat og registrering til OB akkumuleret sæson resultat
Hver spilledag er der præmier for:
-
- 3 bedste stableford score
- nærmest flaget på to huller
- birdies
- højeste stableford holdscore
Hvert hold indrapporterer scores, birdies, tættest flaget etc. til turneringsledelsen og er selv ansvarlig for indtastningen af scores i GolfBox. De indrapporterede scores danner basis for præmie uddelingen umiddelbart efter turneringen.
Det akkumulerede sæson resultat opgøres med henblik på at fejre en Klubmester. For året 2023 er det summen af de 10 bedste scorer over hele året, der afgør mesterskabet.
3. Handicap regulering.
World Handicap System og FG’s politik indebærer, at der er en generel forpligtelse til at registrere alle spillede runder.
Uafsluttede runder bør undgås, men i givet fald skal der foreligge en acceptabel begrundelse, f.eks. pludseligt opstået skade eller tordenvejr.
Alle uafsluttede runder på 9-17 huller skal også registreres, da det nye HCP system automatisk omskriver resultatet til en 18 hullers score med samlet par minus en for uafsluttede huller.
Efter matchen, og senest kl 22 samme aften rapporteres den enkelte spillers slag (ikke Stablefordpoint) hul for hul via det link til Golfbox, som turneringslederen har aktiveret til turneringen, og sendt til alle før matchen. Systemet beregner selv Stablefordpoint og evt handicap regulering.
Ved deadline kl. 22 samme aften lukker turneringslederen for score indtastning og aktiverer derved den automatiske handicap reguleringen for alle.
Ufuldstændige eller forkerte indtastninger fra deltagerne mærkes af turneringslederen på to måder:
1. Hvis en score er på 36 Stableford point eller mere, så sætter turneringslederen hulscores ind til match med bruttoscoren, så handicap regulering gennemtvinges, trods manglende spiller rapportering.
2. Hvis bruttoscoren vides at være uinteressant og der er sjusket i indrapporteringen, så ændres status fra “spillende” til “HCP – ingen handicap regulering” – ellers kan turneringen ikke lukkes med en indsendelse af HCP regulering for alle deltagere.
4. God adfærd under selve runden
- Vær klar på din start tee i god tid og med et korrekt spillehandicap på scorekortet (rød tee for HCP højere end 36, gul tee for alle andre)
- Spil ready golf og husk at spille en provisorisk bold, hvis der er den mindste tvivl om du kan finde din bold.
- Saml op, når du ikke kan score point.
- Pas på banen, ret nedslags mærker, læg tørv på plads.
- Led ikke mere end 1 minut efter bolden og drop ud på Fairway med 2strafslag(hvis du ikke har slået en provisorisk bold)
- Hvis vores bagtrop i gun starten bliver indhentet af hurtige morgengolfere, så har disse ubetinget ret til at blive lukket igennem. Klubben har lagt en tidsbuffer ind for at undgå dette, så forhåbentlig sker det ikke.