Husk reglerne, når I spiller vintergolf

Aldrig har der været så mange, der har spillet golf i vintermånederne, som i denne vinter. Det har givet trængsel på banen og derfor også medført en række henvendelser, der viser, at ikke alle husker reglerne for spil på banen. Derfor husk, at:

  • der må ikke slås ud fra 1. tee uden for de faste tider med ti minutters mellemrum.
  • der skal vinkes igennem hvis en hurtigere bold indhenter ens bold, uanset hvor mange der spiller foran en.
  • der må ikke slås fra klippede arealer uden bolden placeres på en måtte.

Det er desværre sket flere gange, at spillere der ønsker at spille 18 huller, bryder ind mellem to bestilte tider efter spil af 9 huller, og så ovenikøbet efterfølgende undlader at vinke en hurtigere bold igennem. Et sådant brud på reglerne er urimelig over for andre medlemmer og kan føre til karantæne af de pågældende.

Det er helt bevidst, at der er lagt 4 timer ind i systemet ved bestilling af tider. På den måde kan der blive plads til flest mulige, der ønsker en golfrunde den pågældende dag. Spillere, der ønsker at spille 18 huller må vente med de sidste 9 huller, til der er en ledig tid eller vente med at spille 18 huller, til det bliver forår.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev