HANDELSBETINGELSER

Handelsbetingelser for online salg i Furesø Golfklub

Når du via klubbens systemer foretager et køb online af en af klubbens nedennævnte ydelser/leverancer, gælder følgende betalingsbetingelser for det konkrete køb:

Bestilling og køb af greenfee (samt evt. golfkøretøj)

Vi anvender Golfbox’s tidsbestillings- og betalingsmodul. Ved booking betaler du greenfee jævnfør vores priser på hjemmesiden. Hvis du er medlem af en af vores venskabsklubber gives der rabat, som automatisk fraregnes. Hvis du er inviteret til at spille med et medlem af Furesø Golfklub (og ej er flexmedlem i din klub) gives der 30% rabat, når din booking og betaling foretages af din spillepartner fra Furesø Golfklub.

Er der ændringer i bookingen, skal du henvende dig via mail til kontor@fggolf.dk. Bliver du forhindret i at spille, refunderer vi din greenfee, såfremt vi har modtaget din mailbesked (anfør dato, spilletid og bane) op til 2 timer inden din starttid. Tilbagebetaling sker til det betalingskort, der blev anvendt ved betalingen.

Bestilling og køb af træningslektion

Vi anvender Golfbox’s bookingsystem (ProPlanner). Der kan bookes lektioner senest 1 time før og 4 uger frem. Afbud fra din side skal ske senest 12 timer før din lektion til Proshoppen (proshop@fggolf.dk), for at bookingen enten kan refunderes eller ny tid kan bookes. Booking af lektion til afholdelse inden for 12 timer, der ønskes aflyst, refunderes ikke. Afbud fra klubbens side (fx vejrlig eller sygdom) tilbagebetales, eller ny tid bookes uden beregning. Tilbagebetaling af betalt lektion sker til det betalingskort, der blev anvendt ved betalingen. Et klip, der skal refunderes, indsættes på klippekortet.

Betaling for lektioner sker enten ved brug af klippekort eller kortbetaling for enkeltlektioner.

Klippekort købes i Proshoppen og indeholder normalt 10 lektioner, som har gyldighedsperiode på 1 år fra udstedelsesdato. Salg af andre typer af klippekort kan forekomme (antal klip og løbetid), der vil være særlige betingelser for sådanne kort.

Bestilling og køb af turneringsfee og lignende

Vi anvender Golfbox’s turneringsmodul (inkl. betalingsmodul). Klubber i Klubben (KiK’er) kan anvende systemet til interne turneringer/aktiviteter. Betingelser for tilmelding og tilbagebetaling afgøres mellem KiK turneringsleder og det enkelte medlem.

Ved officielle klubturneringer (interne og åbne) fastsættes handelsbetingelserne (herunder regler for tilbagebetaling) separat for den enkelte turnering. Ved andre aktiviteter og events, hvortil der er knyttet betaling for tilmelding, fastsættes handelsbetingelserne individuelt pr. aktivitet. Tilbagebetaling sker til det betalingskort, der blev anvendt ved betalingen.