Handelsbankens åbningsturnering – søndag den 5. april kl. 9 – er åben for tilmelding

Endelig er det forår, og med det åbner vi for sæsonens første turnering – sponsoreret af Handelsbanken i Birkerød.

Der er nu åbent for tilmelding, og erfaringsmæssigt går det stærkt, så det gælder om at være hurtig på tasterne.

Der er gunstart kl. 9, og der spilles i tre lige store rækker, opdelt efter handicap. I alle tre rækker spilles Stableford med fuldt sph. over 18 huller.

Der er Nærmest Pinden på alle par 3 huller.

Efter turneringen vil vores nye restauratører, Martin og Bo, diske op med en lækker frokost til blot kr. 135 inkl. kaffe og kage.

Hvad venter I på – skynd jer ind på Golfbox og tilmeld jer!

På gensyn
James Campion og Ulla Sonne-Holm


Om Handelsbanken i Birkerød fortæller direktør Steen Hirschsprung:

Ikke alle ved det, men vi ligger faktisk i midtbyen på adressen Hovedgaden 12-14 dør om dør med Lokalbolig. Vi rådgiver både erhvervskunder og privatkunder og har blandt andet et af markedets stærkeste produktudbud inden for boligfinansiering. Formue, pensions- og investeringsrådgivning er også blandt vores stærke tilbud til byens borgere.

Vi har igennem mange år været sponsor i Furesø Golfklub og har i år fornøjelsen at sponsorere åbningsmatchen og Furesø Classic i juni måned.  

For yderligere information se vores hjemmeside eller kontakt mig for et møde på telefon 44 56 30 90.

Kik ind – måske vi er din nye bank?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev