Golfens Dag var igen en succes

Søndag d. 21. juni afholdt vi som mange andre golfklubber Golfens Dag, hvor vi havde tre arrangementer i løbet af dagen med omkring 180 deltagere! Det største antal deltagere indtil nu; også mange langt fra FG, der blev tiltrukket af den spændende dag, der var planlagt.

Corona

Trods de mange deltagere blev Corona-restriktionerne overholdt, og deltagerne blev inddelt i flere mindre hold, som fik prøvet kræfter med det lange slag, indspil og putning under vores pro’ers kyndige vejledning.

Dagen

Efter en kaffepause fik deltagerne mulighed for at prøve at spille et par huller på par 3-banen sammen med en af de mange frivillige, som hjalp til på dagen. Arrangementet sluttede med Kelds gode grillpølser og en vand eller (alkoholfri) øl, samt en opmuntring til at melde sig som prøvemedlem.

Tak

Tak til alle de frivillige hjælpere (ca. 30 meget engagerede medlemmer), trænerne (underholdende og kompetente, som altid) og medarbejdere (vi får løn for det ? ), som var med til at gøre dagen til en succes.

Det var flot og på alle måder vellykket dag samt en vigtig begivenhed i FG. Golfens Dag er med til, at vi kan holde vores medlemstal og dermed klubbens økonomiske budgetter.

Lars Lindegren
Direktør

Tilmeld dig vores nyhedsbrev