Har du mulighed, tid og lyst til at hjælpe klubben?
Klubben har brug for GolfMarshalls (GMA), hvis opgave hovedsagelig bliver fra første tee at servicere medlemmer og gæster og sørge for at spillet glider og der startes til tiden.
Hvornår og i hvilket omfang
Starterfunktionen finder sted i weekends og helligdage og fortrinsvis i tidsrummet kl. 9-14. Der kan blive tale om andre tidspunkter afhængig af antallet af startende spillere. Vi har behov for omkring 10 GMA, og som planen er lige nu, vil du skulle byde ind med 3-4 vagter a 5 timer i perioden april – oktober. Der ydes et honorar per time samt et par greenfee billetter. Men funktionen giver også mulighed for hyggeligt samvær med andre GMA og 4-5 møder i sæsonen og så selvfølgelig stor kontakt til klubbens medlemmer.
Forventninger og krav
Funktionen som GMA (Starter) kræver gode takter og diplomati. En positiv kommunikation og ønsket om at yde den bedste service overfor medlemmer og gæster er et must. Det er ikke nødvendigt at kende golfreglerne i alle dens hjørner, men det er et krav, at du selv er golfspiller. Endelig skal du have kørekort til almindelig bil, da der skal bruges golfbuggy.
Der vil blive afholdt et GMA-kursus (og gerne et førstehjælpskursus), så du er så godt rustet som muligt.
Hvordan viser jeg interesse og får svar på spørgsmål
Skriv eller ring til Lars Borg: bmafggolf@mail.dk – 20185005. Gerne inden den 31. marts 2023.