Greenfee

Velholdt mesterskabsbane med hurtige, faste greens i smukt landskab. Bred vifte af træningsmuligheder, samt en 9 huls rated Par 3 bane.

Vigtige oplysninger før spil

Greenfee priser: Greenfee varierer efter gennemsnitlig belastning på banen efter dag og tidsrum, se de aktuelle priser i GolfBox under booking.

Rette tee, handicap og handicapbegrænsning: Banen er udfordrende men fornøjelig for alle spillere, med fem sæt teesteder. For at få det fulde udbytte af banens arkitektur og de strategiske udfordringer er det stærkt anbefalelsesværdigt at vælge det bedste teested i forhold til handicap og længde fra tee. Vejledning til korrekt valg kan findes her. Handicapgrænsen for både kvinder og mænd er 36.

Booking: Individuelle spillere og mindre grupper kan booke elektronisk gennem GolfBox eller via sekretariatet. Større grupper bedes venligst kontakte sekretariatet. Formiddage i weekender og helligdage er forbeholdt medlemmer.

Buggy-free: Banen er af hensyn til fredning og slid på græsset kun tilladt at spille gående. Lån af tre-hjulede trolleys er inkluderet i greenfee. For gæster med lægeerklæring er et begrænset antal buggies tilgængelige til leje. Egne buggies kan desværre ikke bruges. Kontakt sekretariatet for detaljer og reservation.

Regler under spil

Pace of play: Respektér venligst spilhastigheden og de nye tidsgrænser for boldsøgning. Luk venligst igennem, hvis en bold ikke kan findes umiddelbart eller hvis der opstår et hul til bolden foran. Ready Golf anbefales, og det er som altid en god idé at være klar, når det er ens tur.

Nedslagsmærker og turfs: Det er meget vigtigt, at alle nedslagsmærker rettes op. Da greens er faste, kan det være sværere at se mærket. Hjælp venligst hinanden. Læg venligst turfs omhyggeligt på plads.

Dress code: Golfsporten er et spil med lange og værdifulde traditioner, som mange værdsætter. Vi kræver hverken plusfours eller lange skørter, men af hensyn til andre spillere har vi en standard dress code.

Regler og etikette

Faciliteter

Opvarmning og lektion: Rangebolde og brug af omfattende kortspilsområder i banekvalitet er inkluderet i greenfee. Anvend venligst kun egne bolde i kortspilsområder. Klubben råder over særdeles kompetente professionelle under ledelse af Russel Taylor. Book gerne en lektion i forbindelse med opvarmning direkte i GolfBox eller kontakt proshoppen direkte.

Shop

Golf & Fashion er velassorteret med både udstyr og beklædning.

Besøg Golf & Fashion

Bistro & terrasse

Den uformelle bistro i hovedbygningen er klubbens sociale omdrejningspunkt, hvad enten man ønsker at sidde inde eller på terrassen, med udsigt til den engelske park. Bistroen serverer et bredt udvalg af smørrebrød og bistro-retter, samt vin, øl og vand.

Besøg Restaurant Hestkøbgaard