Furesøpokalen blev afholdt d. 28.-30. juni 2019. Turneringen har eksisteret i mere end 40 år, og pokalerne for både herre- og damerækken indeholder mange interessante navne som tidligere vindere. Heriblandt Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Hansen og Andreas Hartø.
Dagene bød på en masse god golf, som er værd at se på, men trods det gode og tørre vejr bød det ikke på så mange runder under par. Måske fordi mange spillere fandt vej til den uklippede rough, som nu mange steder er klippet ned inden den kommende weekend med Furesø Midage og Senior Open.
Søndag nåede temperaturen op på hele 32 gr., så det var nødvendigt for turneringsledelsen at køre ud på banen med ekstra vandforsyninger til både spillere og tilskuere.
Vinder af damerækken blev Natacha Høst Husted fra Smørum Golfklub, som ovenikøbet tangerede banerekorden om søndagen. Vinder af herrerækken blev Frederik Birk Topgaard fra The Scandinavian Golf Club.
Læs, hvad Golf.dk skrev om Furesøpokalen.
Se resultaterne.