FG Flex Tour 2024

Turneringsudvalget inviterer hermed alle medlemmer af Furesø Golfklub til at deltage på FG Flex Tour 2024.

Hvad går det kort fortalt ud på?

Flex Touren er en sæsonturnering, hvor du forsøger at kvalificere dig til en finale den 21. september 2024.

Kvalifikationen foregår på den måde, at du spiller private 18-hullers runder på nogle fastlagte men vekslende ugedage i løbet af sæsonen og indberetter din stablefordscore til turneringsledelsen. Du vælger selv din markør, spilletidspunkt og dit teested.

Dine 4 bedste scores i løbet af sæsonen tæller med på en rangliste. De 88 bedste på ranglisten pr. 28. august 2024, kvalificerer sig til finalen, der afholdes med en gunstart den 21. september 2024 kl. 09:00.

Hvad koster det at deltage?

Der koster kun 150 kr. (75 kr. for juniorer) at deltage i hele sæsonen, og det er gratis at deltage i finalen for dem, som kvalificerer sig. Hvis man er hverdagsmedlem, skal man dog være opmærksom på, at det kan påvirke ens omkostninger ved deltagelse, idet vi spiller en del i weekenderne.

Man kan læse mere om turneringen her, hvor man også tilmelder sig: Golfbox

Tilmeld dig vores nyhedsbrev