Savner du et socialt fællesskab, hvor du har mulighed for at spille en runde i selskab med andre golfglade kvinder en gang om ugen?
Så er et medlemskab i Dameklubben måske noget for dig!
Dameklubben har fortrinsret på banen på fastlagte tider om onsdagen både morgen, midt på dagen og eftermiddag, så du har også mulighed for at deltage, selvom du er arbejdsramt. Vi har også medlemmer, der spiller på 9-huls banen.
Vi spiller forskellige matchformer, tager på udflugter og mødes over en god middag flere gange hver sæson. Du kan se mere om vores aktiviteter på golfklubbens hjemmeside under “Klub i klub”.
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig i Golfbox, hvor du finder “Medlemskab af Dameklubben” i turneringskalenderen under Januar. Det koster 400 kr. for sæson 2025 og kræver bare, at du er over 18 år og har spilleret til stor bane.
Du skal være meget velkommen og vi skal nok hjælpe dig godt i gang!
Evt. spørgsmål kan sendes til vores mail: fgdameklub@gmail.com
Bestyrelsen
Furesø Dameklub