Andeturnering søndag d. 5. november kl. 10:00

Savner du at mødes med andre golfspillere til hyggeligt spil og samvær her i efterårsperioden?

Så skal du melde dig til klubbens nye tiltag: Andeturneringen.

Der spilles gunstart på ugens 9-hullersbane, men inspireret af torsdagsturneringens mange spilleformer, vil der blive spillet forskellige spil på hvert hul.
Grundspillet er individuel stableford, men på ét hul skal spillerne spille fra andre teesteder end de sædvanlige, et andet sted spilles der stableput, skingame, mulligan, nærmest pinden eller andet. Oveni den individuelle turnering vil der være en holdturnering, hvor der spilles med farvet bold, som gerne skal med hjem til turneringsledelsen.

Lyder det forvirret?
Så bare rolig. Der vil komme grundig forklaring til hvert hul, så alle kan være med. Der åbnes for tilmelding i Golfbox fredag d. 13.10 kl. 0:00, og deltagelse sker efter først-til-mølleprincippet. Holdene sammensættes på tværs af handicap og køn.

Restauranten sørger for, at der kan tilkøbes en let frokost med 2 stykker smørrebrød og et stort glas øl, et glas vin eller en vand for 115 kr. Bestilling af frokost sker ved tilmelding.

Hvad koster det?
Prisen er 50 kr. som ligeledes betales ved tilmelding. Der vil være fine præmier til vinderne – både de individuelle og holdvinderne, samt masser af klappepræmier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev