Lotteri til fordel for Mads Langkilde og Oliver Percy-Smith

Oliver Percy-Smith (hcp. +3,0) og Mads Langkilde (hcp. +1,6), der begge spiller på Furesøs første-herrehold, forsøger at få succes som professionelle golfspillere, og det er en hård kamp fysisk, psykisk og økonomisk.

Med dette lotteri forsøger vi at samle penge ind, så de begge kan få et tilskud til en af årets første opgaver for dem, nemlig vinterturneringerne på Lumine og PGA Catalunya i slutningen af februar/starten af marts. De har begge et budget på omkring 45.000 kr. til transport, ophold, forplejning og turneringsgebyr i de fire turneringer, som der afvikles i løbet af de 3 uger.

Som sagt er hovedformålet at støtte dem, men de er begge meget interesserede i at give tilbage, og derfor udlodder vi forskellige præmier, hvor hovedpræmierne vil være, at en vinder får lov til at invitere 2 venner (andre FG-medlemmer; ellers skal der betales greenfee) med ud og spille 9/18 huller på Furesø med enten Mads eller Oliver.

På en runde vil de kunne give vinderen og vedkommendes 2 venner værdifuld viden omkring spillet, herunder course management, som højst sandsynligt vil kunne hjælpe den almindelige golfspiller med at komme hurtigere ned i handicap end den sædvanlige spillemakker.

For at det hele skal give mening vil præmierne variere i antal og størrelse efter, hvor mange penge der kommer ind i puljen. Alle indtægter fra salget af lodder går ubeskåret til de to spillere (og der er vel at mærke ingen udgifter overhovedet).

Primus motor for lotteriet er Peter Fl. Adolph i samarbejde med Mads og Oliver (og lidt administrativ støtte fra klubben ift. styring af lotterimidlerne).

Et lod koster 400 kr., og man køber det ved at tilmelde sig denne “turnering” i Golfbox, der er sat op til formålet.

Hvis man er interesseret i at købe flere lodder, skal man kontakte Peter.

Lotteriet slutter fredag d. 31. januar 2020, hvor vinderne bliver trukket af Mads og Oliver under FG’s erhvervsnetværks nytårskur. Sidste frist for at købe lodder er samme dag kl. 10.00. Navnene på dem, der har købt lodder, vil blive lagt i en skål, og så trækker de vinderne op derfra.

Skulle du have lyst til at støtte enten lotteriet eller Mads og Oliver på anden vis (f.eks. med ekstra præmier), så tag direkte kontakt til en af os.

Mange hilsner
Oliver (tlf. 2683 4506), Mads (tlf. 6071 6933) og Peter

PS: Spillere uden for Furesø Golfklub kan også deltage i lotteriet, så del gerne blandt venner og bekendte.

PPS: Følgende har valgt at støtte lotteriet:
Bistrup Fysioterapi/Vibeke Løchte (op til 4 fl. cava og 1 ks. bolde)
Global Words/Peter Fl. Adolph (op til 2 ks. ProV1 og 2 ks. NXT Tour bolde)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev