Disse 5 unge drenge mødtes tidlig søndag morgen i Hjortespring GK til Landsdelsfinalerne i U16 række D. Pladsen i landsdelsfinalen var sikret gennem en puljesejr over Hillerød GK, Rungsted GK og Søllerød GK i foråret.
Om formiddagen skulle der kæmpes mod Frederiksund GK og Møn GK om en plads i eftermiddagens finale.
3 af drengene startede med at spille 18 hullers slagspil maks fra hvid tee. Lidt af en mundfuld, når modstanderne fra de andre klubber var 12-15 år. Til sammenligning er Furesøs drenge mellem 10 og 11 år. Derudover havde ét hold en dygtig pige med, som slog ud fra rød tee. Så endnu en forhindring. Men længde er ikke alt i golf – og det korte spil viste sig at være Furesøs fordel.
Efter en spændende omgang golf gik Furesø videre til eftermiddagens finale i hulspil mod Frederiksund GK. Her skiftede vi to friske drenge ind. Det blev en gyser, som endte 3-3. Heldigvis havde Furesø vundet 5/3 i den ene match, hvilket rakte til 1. pladsen.
Så nu står den på landsfinaler i Skærbæk 6. oktober.
På billedet ses Nikolaj og Benjamin Gatzwiller, Albert Müller, Noah Asschenfeldt og Gustav Bonafede.