Afskaffelse af handicapbegrænsning for én bold

Vi har lyttet til jer

Vi har lyttet til jeres feedback og evalueret effekten af handicapbegrænsningen for én bold. På den baggrund har bestyrelsen besluttet at afskaffe denne regel når der åbnes for sommerbanen. Erfaringerne viste, at begrænsningen ikke havde den ønskede effekt på spilletempoet, som oprindeligt var intentionen.

Nye tiltag for bedre flow

For at sikre et bedre flow på banen indfører vi nu nye pace-of-play-retningslinjer i ordensreglerne. Vores Banemarshalls vil fremover have særligt fokus på vejledning og tempo, så alle får en god spilleoplevelse.

Information på medlemsmøde

Disse ændringer blev præsenteret på medlemsmødet den 30. januar, hvor medlemmerne også havde mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til de nye tiltag.

Vi glæder os til en ny sæson med godt golfspil, gode oplevelser og et endnu bedre flow på banen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev