Torsdagsturneringerne åbner snart for tilmelding

Fredag d. 15.3. åbnes der for tilmelding til årets første torsdagsturnering, som er en Mulligan-turnering torsdag d. 4.4. kl 17.00.

Årets torsdagsturneringer er planlagt af et veloplagt udvalg med alle de spilleformer, der plejer at være på programmet i løbet af sæsonen.

Vi skal spille Nærmest Pinden, Stableford fra Lilla Tee, Greensome, Farvede Bolde, Stableput, Mexican Scramble og meget mere.

Lyder det forvirrende, så fortvivl ikke. Der vil altid være grundig vejledning, og i øvrigt er turneringernes formål primært, at vi hygger os sammen og får mødt nogle andre golfspillere fra klubben. Derfor hjælper vi hinanden med reglerne for de enkelte spilleformer, så hold dig ikke tilbage, selvom du ikke har spillet torsdagsturnering før.

De øvrige turneringer i april begynder kl. 17:30. Fra maj starter vi kl. 18:00.

Der spilles gunstart, så vi er alle hjemme i klubhuset på nogenlunde samme tid til afsluttende hygge, præmieoverrækkelse og lodtrækning om klappepræmier.

Pris 50 kr., som betales, når du møder op til turneringen i den lille gård ved omklædningsrummene.

Torsdagsturneringerne er klubbens turneringer og ikke “en klub-i-klubben”, så turneringerne er for alle medlemmer, dog med et max.hdc. på 45.

Du kan læse mere på klubbens hjemmeside. Klik her

Vi glæder os til at komme i gang.
Per, Jens, Michael, Marianne, Inge-Merete og Gitte fra “Torsdagsudvalget”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev