Redekasse workshop i januar 2024

Det gik godt

I midten af januar holdt vi en workshop sammen med vores greenkeepere. Vi byggede 34 redekasser til stære.  Thomas Pihl startede dagen med at fortælle om deres arbejdet som greenkeeper i FG.  Thomas fortalte bl.a. om, hvordan de i dagligdagen arbejder med den hårfine balance mellem det sportslige, naturbeskyttelse samt de regler og planer, som stat og kommunen er sat til at forvalte.  Samarbejde og teknisk indsigt er nøgleord. En del af arbejdet er at benytte biologisk skadedyrbekæmpelse i stedet for sprøjtegifte. Et bidrag til det, er at styrke stærenes levevilkår ved at bygge redekasser.  Stefan Phil, som er ornitolog, fortalte os levende om fuglelivet på golfbanen og så var vi klar til at gå i gang med at lave redekasser. I marts sætter vi de 34 kasser op. Det var en lærerig og meget hyggelig workshop.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev