Breddesporten holdt afslutningsturnering

Breddesporten holdt afslutningsturnering for 2023 sæsonen– og snart starter tilmeldingen til 2024
Søndag den 15. oktober 2023 blev der afholdt en parturnering for deltagerne i Regionsgolf og kvalifikationsrækken for Superveteraner. Igen i år blev der spillet i et Chapman-format, hvor de 44 deltagere blev sammensat i par så der kunne opnås nogenlunde samme handicapsum. Vi spillede naturligvis fra ”scratch”, som i turneringerne. Stor jævnbyrdighed med en bedste score på 42 på Hestkøbgaard. Samtidig var der fra Breddesportsudvalget mulighed for at takke for den store indsats i årets løb, samt orientere fra Regionsgolf Øst nylige årsmøde. Fin middag og god mulighed for at genopfriske årets begivenheder, der bl.a. indbragte 7 puljevindere og en finalevinder i Regionsgolf.

Knap er sæsonen ovre før det er tid til at melde sig til sæson 2024. Tilmeldingen starter mandag den 23. oktober og slutter søndag den 12. november – se andetsteds i Furen. Der sendes også direkte mail til tidligere deltagere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev