Fjernvarme, det trækker, vanding fra neden og en død ugle

Der foregår mange synlige aktiviteter i øjeblikke.  Projekter der er i gang og projekter der vil fortsætte gennem vinteren. Her er der lidt info om de større:

Fjernvarme på gården:
Så er der monteret fjernvarme på det første af tre opvarmningsenheder på Hestkøbgaard. Greenkeeperafdelingens gasfyr brød sammen og kommunen besluttede at udskifte dette med en fjernvarmeunit. Fjernvarmen er og har i mange år været kørt frem til gården – og nu er den også taget i brug. Greenkeeperne kan tage bad igen! Og vil er blevet endnu en smule mere grøn 😊

Projekter i restauranten:

  • Døren ud til terrassen fra restauranten bliver monteret med en automatisk dørlukker for at spare på varmen og forhindre træk.
  • En varmepumpe bliver installeres i ”Koldt Køkken” for at sikre, at medarbejderne kan holde varmen i vintermånederne.
  • Vi er blevet kontaktet af RK angående udluftning i køkkenet. Det, som blev godkendt for nogle år siden, skal nu ændres. Der skal monteres en ekstra udluftning. Vi undersøger mulighederne i øjeblikket, men snart vil der være folk på taget.
  • Martin har foranlediget gulvet i restaurantens store lokale grundigt gennemarbejdet, slebet og lakeret i mange lag, det står som nyt og er klar til mange medlemsarrangementer og bryllupper igen. 

Teesteds-projekter:

På H8 kan I observere:

  • Nyt undervandingssystem under konstruktion på H8 (Gul, blå og rød tee). Dette er en test af en ny teknologi. CapillaryFlow
  • Installationen og opstarten er et samarbejde med CapillaryFlow, som også bidrager med hardware. Forskellen mellem et traditionelt teested og dette er, at det nye system vander nedefra, mens de traditionelle vandes med sprinklere ovenfra. Vi forventer mindre vandforbrug, større præcision i vandingen, bedre græskvalitet, stærkere græs og mindre risiko for sygdomme.
  • Der skal også støbes i denne forbindelse, hvilket nogle nok vil undre sig over, men det er i forbindelse med det kar der er basis for den nye teknologi det sker. Vi tester om dette måske fremtidens grønne og effektive måde at anlægge græsarealer på?

Generel status på årets teesteds-projekt:

  • Færdige teesteder: • Parkvej 3 – Hvid (gul) • Parkvej 7 – Lilla • Farum 7 – Hvid og gul • Hestkøbgaard 6 – Rød
  • Under ombygning: • Hestkøbgaard 8 – Hvid, gul, blå og rød
  • Mangler: • Parkvej 1 – Nyt blåt • Farum 1 – Nyt blåt og nyt lilla • Hestkøbgaard 3 – Nyt gult

Tagprojekt GK-gård:

• Dette vil fortsætte ind i november.

• Den ”døde ugle”, som var øjensynligt var årsagen til projektets udskydelse, er mirakuløst vendt tilbage og har genindtaget sin vante plads 😊

Tilmeld dig vores nyhedsbrev