Resultater fra oprykningsspillet

Veteranrækken

Veteranrækken vandt oprykningsspillet i Sorø lørdag d. 16. september 2023 med 13 slag til Ledreborg, der blev runner-up! Det var en lidt halvhård dag på ’golfkontoret’, idet nogle var lidt mere udfordret på greens end andre, men heldigvis kom alle i mål. Vores veteranrække har været urørlige igennem hele sæsonen.

Stort tillykke til holdet, som bestod af Mette Møller, Else Kalstad, Jan Harding, Frank Thomsen, James Campion, Ole Garmann Lorvik og Ingibergur Helgason.

Se resultatet på danskgolfunuion.dk

Billede af veteran holdet.
På billedet ses bagerst fra venstre: Jan Harding, Frank Thomsen, James Campion, Ole Garmann Lorvik.
Forrest fra venstre: Else Kalstad, Mette Møller og Ingibergur Helgason.

Ungdomsrækken

Furesø’s to Danmarksturneringshold (ungdom) spillede lørdag d. 16. september 2023 om oprykning i Sorø. 1. holdet bestående af Lucas Calberg/Peter Maack, Christian Maack og Villads Dehn-Jensen spillede om oprykning til landets bedste række, Elitedivisionen, men måtte desværre se sig slået af et velspillende Dragør-hold. Derfor bliver det til endnu et år i 1. division, men vi satser stærkt på endnu et oprykningsforsøg allerede næste år.

2. holdet bestående af Mikkel T. Larsen/Gustav Seedorf, Willum Quist og Christian Kauffmann klarede skærene i deres oprykningskamp i kvalrækken mod Ree og Storstrømmen, og kan næste år kalde sig divisionspillere i 2. division.

Se resultatet på danskgolfunuion.dk.

Stort tillykke til 2. holdet!

På billedet ses det vindende hold med en stolt træner.

Damerækken

Damerne havde en tæt kamp, men sluttede desværre som nr. 3.

Se resultatet på danskgolfunuion.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev