Furesøugen 2023

I år var Furesø Golfklub vært for 3 dages Furesøugen den 4. – 6. august, hvor vi både havde individuelle, hold og parturneringer at byde på for alle klubbens medlemmer og gæster udefra.

Fredag tidlig morgen gjorde 2 x Jan klar til at være turneringsledere og skyde Furesøugen igang for alle deltagere.

Der var sørget for, at alle deltagerne kunne få noget godt at spise hos Martin i restauranten efter runderne. Dejlig kaffe blev serveret ude på anlægget sponseret af Ejendomsmæglerfirmaet @Living ved Michael Holmegaard.

Live leaderboard på TV var opstillet i klubhuset, så alle kunne følge med i, hvordan det gik derude på banen under turneringerne. Næsten helt professionelt.

Og vejret viste sig heldigvis fra sin bedre side.

Åben Herre-, Dame- og Juniordag

Fredag d. 4. august startede Furesøugen 2023 med en åben individuel turnering for alle med løbende start kl. 09:00. Vi blev et flot felt på 116 deltagere, heraf 39 besøgende fra andre golfklubber. Turneringen var sponseret af Zwilling, og der blev kæmpet bravt om det flotte præmiebord.

Top 3 i Herrerækken blev Jacob Riis Jacobsen fra Furesø Golfklub (39p), Jens Bruhn fra Mølleåens Golfklub (38p) og Thomas Lorentzen fra Norrköbing Söderköping Golfklubb (37p).

Top 3 i Damerækken blev Anette Jessen fra Mølleåens Golfklub (36p), Birgitte Toftemose fra Furesø Golfklub (35p) og Mette Kjøller (34p) fra Furesø Golfklub.

Top 3 i Juniorrækken blev Cecilie Josefine Ringbæk (40p), Nicolai Riis-Jacobsen (34p) og Mads Frederik Ringbæk (32p), alle fra Furesø Golfklub.

Flot kæmpet af alle.

Fotos af nr. 1 i hver række:

Åben Mexican Scramble

Lørdag den 5. august kl. 09:00 deltog 48 spillere i Furesøugens holdturnering, der gik over 9 huller på Parkvejsløfen.

Turneringen var sponseret af Bjørst Advokatkontoret.dk, som havde sørget for et flot præmiebord.

Spillerne mødtes kl. 08:40 til fællessamling ved indspilsgreenen ved driving range, hvor alle modtog instruktion i turneringens spilleform. Humøret var højt, og alle fulgtes ad ud til deres respektive starthul. Det blev en utrolig lige match med 4 hold, der endte med 25 stableford point efter de 9 huller.

Bedste hold blev Cezary og Charlotte Dollas, Torben Skov og Eva Borgen.

Nr. 2 blev Claus og Winnie Bügel og Annette og Jens Weiergang.

Åben 2-dages parturnering

Lørdag og søndag den 5. – 6. august afholdtes Furesøugens “flagskibs”-turnering, hvor 68 deltagere kæmpede over 36 huller som par.

Turneringen var sponseret af Terminalen Birkerød, der havde stillet mange flotte biler op til skue foran klubhuset og havde sørget for et flot præmiebord.

Lørdag spillede vi bestball med løbende start fra kl. 08:00, og der blev scoret flot i både A- og B-rækken (42 og 45 point af de førende par). 

Søndag morgen kl. 09:00 skulle alle parrene ud og spille Scotch Twosome i en gunstart og gøre arbejdet færdigt.

Det endte med en udebanesejr i A-rækken til Jesper Ullum og Jeppe Schack fra CGC Golfklub med samlet 80 point og en hjemmesejr i B-rækken til Kim Haaning og Mikkel Sørensen med 81 point.

Her er fotos af vinderparrene:

Åben Par 3 baneturnering

Søndag d. 6. august blev der afholdt en åben Par 3 baneturnering under Furesøugen 2023 – med gunstart både formiddag og eftermiddag. Turneringen var populær som de andre turneringer i ugen og også overbooket.

Opstart
Formiddagen bød på godt vejr, et telt prydet med Dannebrogsflag, udlevering af scorekort og fælles morgenhygge med kaffe og lidt at spise.

Om eftermiddagen gentog programmet sig, men blev suppleret med bobler, kransekage og drikkevarer. Vejret var fortsat godt i begyndelsen, men regn kom på spil i løbet af runden.

Keld og Lars fra sekretariatet stod for arrangement og afvikling af turneringen. Det var en fornøjelse at se så mange glade og tilfredse deltagere. Stor tak for opbakningen!

Turneringen var et slagspil uden hcp. Den var opdelt i 5 rækker med deltagere fra hcp. 6,5 til hcp. 54.

Afslutning
Der var højt humør og stor tilfredshed fra start til slut. Fra morgenmad, over bobler, til præmieuddelingen på terrassen med jazz fra Kansa City Stompers. Selv regnvejret kunne ikke dæmpe humøret, og terrassen var godt besat.

Der blev uddelt flotte præmier til top-3 i alle rækker: billetter fra Birkerød Bio, Vin, bolde og Greenfee billetter fra FG Erhvervsklubben og flotte gavekort fra Martin i restauranten. Desuden var der klappepræmier, heriblandt et golfophold i Sverige også sponsoreret af FG-erhvervsklub.

Furesøugen blev således rundet af i festlig stil.

Formål
Udover at være en fejring af Furesøugen havde turneringen også et par andre formål:

  1. At introducere nye spillere til Par 3 banen og fremvise dens potentiale for træning af kort spil.
  2. At give spillere med højere handicap en chance for at deltage i en officiel klubturnering under Furesøugen.

Prøv den!
Den nyistandsatte Par 3 bane tilbyder en hurtig og behagelig golfoplevelse, og alle er velkomne til at prøve den.

Resultater

Resultaterne kan ses på scorekortene. Turneringen blev afholdt ”off-grid” og uden GolfBox, helt på gammeldaws maner 😊

Deltagerne skulle vælge tre jern, inklusiv en putter, til turneringen, som blev spillet som slagspil uden hcp.

Resultaterne lå tæt både indenfor og også imellem de forskellige rækker.

Uofficiel Par3 klubmester

Der blev kåret en uofficiel klubmester, og vandrepokalen (sponsoreret af FG-erhvervsklubben) gik til Alex Kjeldsen fra B-rækken med et handicap på 16,1. Stort tillykke til ham!

Tak

Tak til de mange glade deltagere, tak til sponsorerne af turneringen: Birkerød Bio, FG erhvervsklub og Martin fra Restauranten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev