Pink Cup 2023

96 piger bakkede op om den gode sag og deltog i Pink Cup turneringen den 13. juni.
Vi havde en fantastisk dag med solskin, højt humør, og en klub som var pyntet og klar til dagen.

Traditionen tro blev deltagerne foreviget foran vores smukke klubhus, inden starten gik. Tak til Bibbi for et dejligt minde fra dagen.

Rema1000 havde doneret en kold vand til alle deltagere. Tak til Rema1000 for dette bidrag til en meget varm runde.

Bagefter samledes vi til en let frokost i vores dejlige gårdhave, hvor også præmieoverrækkelsen fandt sted.  

Scores var høje, og vinderne blev:

A-rækken: Merete Friis Borg – 37 p
B-rækken: Lone Lund-Rasmussen – 40 p

Stort tillykke til dem!

I alt samlede vi kr. 22.500 ind til fordel for kampen mod brystkræft. Heraf bidrog shoppen med kr. 3.000. Tak til Vivi for donationen.

TAK TIL ALLE FOR JERES HJÆLP OG OPBAKNING!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev