Kvinder & Golf

Elsker du naturen, og holder af at møde nye mennesker og vil gerne lære at spille golf

– så er Kvinder & Golf lige noget for dig.

Har du lyst til at få rørt både kroppen og lattermusklerne og få en stor gruppe nye golfveninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden.

Forløbet
Et 8 ugers forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær, golf – og styrketræning, tid til kaffe og te, hygge på terrassen, nye venskaber, tapas og rosé

Golftræningen er kombineret med muligheder for forskellige sociale arrangementer; nogle gange efter træning og andre gange på andre tidspunkter.

I løbet af de 8 uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, og få styr på de vigtigste regler.

Du vil også få masser af muligheder for fælles eller individuelt spil på banen.

Under hele forløbet med dine nye golfveninder vil I blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere, så der altid er hjælp til stede.

Pris og opstart
Dette forløb koster kr. 1.950, – alt inclusive.

Prisen inkluderer: Lån af udstyr, træning, sociale aktiviteter, en velkomstpakke, en golf-fleece, samt lidt lækkert og rosé til regelundervisningen, juice og frugt på første træningsdag samt tapas & rosé på terrassen til vores afslutning.

Vi starter ultimo april 2023. Der er træning og (valgfri) fællesspisning hver tirsdag  og der vil løbende blive arrangeret sociale arrangementer, vinsmagning, produktpræsentationer, sundhed, rundtur m.m. som du kan vælge imellem. Der er stor fokus på netværk og fællesskab. Den 25. april kl. 17.00 er der intromøde som du kan deltage i, som info eller tilmelde dig (hvis der stadig er pladser)

Der er begrænset plads til 20 deltagere, tilmelding efter “Først til mølle ”-princippet.

Golfkørekort og medlemskab
Ønsker du at få et golfkørekort kan du fortsætte 4 uger mere til kr. 950, – hvor du foruden at deltage i Kvinder og Golf netværket indgår som prøvemedlem i klubben – og du kan efterfølgende vælge at blive rigtigt medlem af klubben.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig forløbet eller blot oplyse, at du er interesseret i mere information (denne udsendes ultimo marts)

Skriv til: kvinderoggolf@furesoegolf.dk  eller ring på tlf. 21 14 07 28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev