Sebastian på eventyr

Onsdag d. 10. august 2022 rejser Sebastian Steensgaard Nielsen til USA for at gå på College of Charleston i South Carolina.

Vi har talt med ham og fået lidt at vide om hans kommende tid i USA.

“På college har man et tæt pakket program. Kl. 06 om morgen starter alle dage med fitness, efterfulgt af skole til kl. 12, hvorefter resten af dagen består af golf og mental træning, samt transport til turneringer.

Der er ikke meget tid til andet, så man forsøger at optimere tiden så vidt som muligt, og derfor bor alle golfspillere ikke på skolen, men omkring 10 minutter derfra, da dette ligger mere centralt. Vi er 8 golfspillere på holdet, som skal bo i fire 2-værelses lejligheder. Her skal vi selv vaske tøj og lave mad.

Det bliver en anden hverdag end herhjemme, men det bliver lige, som jeg ønsker. En masse træning og golf med andre talentfulde golfspillere. Jeg glæder mig!”

Og vi glæder os til at følge Sebastian på hans eventyr i USA!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev