- Banebelægning – trykket falder
- Regnskab og budget
- Strategi 2025
- Par 3 bane indvielse
- Sponsorerer 2022
- Prøvemedlemmer
- DGI
- Bane Marshalls (BMA) – Fokus og nedslagsmærker
Banebelægning – trykket falder
I forhold til 2021 er antallet af medlemsrunder faldet ca. 20% og greenfeegæster ca. 30%. Samme tendens se i salg af træningslektioner. Alt tyder på, at der ”golfes” mindre her efter Corona-året.
Regnskab
Vi følger budget ret nøjagtigt, dog er der d.d. en positiv afvigelse på sponsorer, og vi mangler de første regninger på energi for at konstatere, at vi rammer budget her.
Strategi 2025
Der arbejdes nu på bestyrelsesmøderne med en ny tre-årig strategi FG-2025.
- Medlemmer (Hvordan sikrer vi den nødvendige rekruttering og fastholdelse. Og hvilken medlemssammensætning ønsker vi i fremtiden?)
- Banen (Bane- og træningsanlæg skal fortsat udvikles, så de passer til klubbens behov, og spilletider skal fordeles rimeligt mellem alle medlemsgrupper)
- Sporten (Hvordan skal vi rumme ”sporten” i FG?)
- Socialt (Hvordan forbedrer og udbygger vi klubbens sociale liv?)
- Klubhus: Vi kan stå over for en situation, hvor vi skal etablere en ny klubhusløsning, men lige nu afventer vi mere info og et lokalplanforslag fra kommunen, som vi er i tæt kontakt med.
Par 3 bane indvielse
Vi åbner par 3-banen medio juni, og der planlægges en officiel indvielse. Der kommer snart mere info om dette.
Sponsorerer 2022
Vi har stor succes med sponsorer i år. Der bliver fundet godt med nye sponsorer både almindelige sponsorer og sponsorater som f.eks. til juniorbeklædning, Bane Marshalls og nye scorekort.
Prøvemedlemmer
40 prøvemedlemmer (fra venteliste) er startet. Sekretariatet har holdt en infoaften for dem (med 37 fremmødte). De er nu i gang med uddannelsen til golfspiller, som afsluttes efter sommerferien.
DGI
Vi er igennem DGI kommet med i et netværk Klub 800 for idrætsforeninger i Nordsjælland med mere end 800 medlemmer. Det første møde er afholdt i FG og resulterede i mange interessante kontakter og info om funding og tilskud.
Bane Marshalls (BMA) – Fokus og nedslagsmærker
En ny kampagne er på vej ”Pas på banen” – med fokus på blandt andet oprettelse af nedslagsmærker.
BMA følger stadig tæt op på RESPEKT:BEKRÆFT. Alle med over tre ikke-bekræftede tider på en måned modtager en telefonisk henvendelse og en advarsel. Nu kommer der yderligere fokus på konstaterede no-shows.
Der sammensættes aktivt i spidsbelastningsperioder, så 1- og 2-bolde sammensættes til større bolde.