Fugletur på Furesø Golfklubs anlæg

Medlemsudvalget indbyder endnu engang til fugletur på Furesø Golfklubs anlæg

Søndag den 8. maj kl. 7

Turen vil blive ledet af Stefan Pihl, der som mangeårigt medlem af vores golfklub har et indgående kendskab til fuglene i området. Efter vi har været rundt på banen, vil der omkring kl. 8.30 blive serveret morgenmad i restauranten. Antallet af deltagere er begrænset til 20, så alle får en mulighed for at høre og se noget. Turen koster 125 kr., som alene dækker morgenmad. Under morgenmaden vil Stefan fortælle om, hvor man kan finde mere viden, hvilke fugle der kan forventes senere, og der er mulighed for at stille spørgsmål.

I begyndelsen af maj er de første sangfugle vendt hjem fra Middelhavsområdet og Afrika, mens der stadig af god sangaktivitet hos mange af vore standfugle. Munk, rødstjert og gærdesanger har tilsluttet sig koret bogfinker, sangdrosler og gulspurve. Er vi heldige, kan der sidde en broget fluesnapper eller skovsanger på gennemtræk til mere favorable ynglesteder. Vi vil gøre et forsøg på at finde de ualmindelige arter, korttået træløber og huldue, som ofte holder til i parken.

Mødested på terrassen ved restauranten kl. 7. Har du en kikkert, kan du med fordel tage den med.

Tilmelding sker på Golfbox.

På vegne af Medlemsudvalget
Charlotte Bjerre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev