Jobopslag: Bane Marshall

Er du den ny Bane Marshall i en af Danmarks største og smukkeste golfklubber?

Baggrund

Furesø Golfklub ønsker at teste en Marshall-ordning i et team på alt fem Marshalls i 2021. Hovedformålet er øge oplevelsen af kapacitet/frie tider på banen og optimere flowet på banen. Dernæst er det målet at servicere og øge spillernes gode oplevelse under træning og spil samt endelige at koordinere og lede samarbejdet mellem det nuværende Baneservice, Banestarterne og den nye Marshall-ordning.

Jobbet

Opgaverne er mangeartede, men blandt andet

  • ved synlig og aktiv medvirken at få flowet på banen til at fungere bedst muligt
  • vejlede om hurtigt spil
  • pakke hold i travle perioder
  • bekræftelse af fremmøde
  • starterfunktion
  • servicering af klubbens egne spillere og greenfeespillere
  • salg fra servicevogn

Løn

Der er tale om deltidsstillinger med timelønsansættelse. Stillingen som Head Marshall er besat. Arbejdstid og indsatsen aftales nærmere, men der må forventes omkring 10-15 timer og ugen. Hovedindsatsen vil fortrinsvis finde sted på hverdage mellem kl. 9-16 og weekends og helligdage mellem kl. 8-14. Ordningen, der altså er et forsøg, vil blive evalueret løbende.

Egenskaber

Vi ønsker, at vores Marshalls først og fremmest er positive, serviceminded og udadvendt. Et godt kendskab til golfspillet og dets ånd er nødvendigt. Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider og villig til at indgå i en vagtturnus. Et brugerkendskab til Golfbox vil være en fordel.

Info og deadline

Har du lyst til at høre mere om Marshall-ordningen, er du velkommen til at ringe til Lars Borg på 2018 5005.

Deadline for indsendelse af ansøgning er søndag den 21. februar 2021 til kontor@fggolf.dk. Mærk ansøgningen ”Marshall”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev