Bliv klog på bunkers

I juni måned skrev chefgreenkeeper Thomas Pihl om banen i juni og om de udfordringer, der kan være med bunkers. Der var også et link til mere dybdegående information om bunkers, men det kan være, at ikke alle medlemmer har set det, hvorfor vi her bringer det som en separat nyhed.


Bunkers

Bunkers på en golfbane er et markant og til tider omdiskuteret baneelement. Også i Furesø Golfklub får vi velmenende kommentarer på bunkers og plejen heraf.

Generelt er der rigtig mange faktorer, som gør forskellen på en god og en dårlig bunker, herunder den individuelle golfspillers opfattelse. Det vil være omfattende at beskrive alle forhold, men jeg vil her forsøge at give et (kortfattet) svar på nogle af de spørgsmål, vi har fået over årene.

Hvorfor bliver bolden liggende på skråningen i stedet for at rulle ned mod midten?

Bunkers er designet, så bolden har en god mulighed for at rulle lidt væk fra kanten og ned mod midten. Det sker ikke altid og kan heller ikke forventes, at den altid vil gøre.

Når sandet bliver tørt, bliver det også mere løst og ”holder” derfor mere på bolden. Bunkers bliver vedligeholdt på den måde, at de forreste 50-100 cm, meget sjældent bliver revet, men kun glattet med bagsiden af riven for netop at opnå en så fast overflade som muligt. Dyrespor, golfspil osv. gør det vanskeligt at holde kanten kontinuerligt fast, særligt i tørre perioder, hvor sandet bliver mere løst. Som spiller kan man hjælpe meget, ved ikke at rive eller gå unødigt ved den forreste kant. Meget gerne bruge bagsiden af riven til at glatte med.

Til tider mangler der sand i bunkers

Det kan forekomme, men er naturligvis ikke det, som er hensigten. Sandet i bunkers bliver flyttet meget mere rundt, end man forestiller sig. Det sker primært på grund af golfspillet.

På en normal uge bliver bunkers revet 2-4 gange, enten med en håndrive eller med en maskine. I forbindelse med denne pleje bliver bunkers tjekket, og sand bliver flyttet, hvis nødvendigt. Det er dog en hårfin balance, da vi opererer med en meget lille tolerance (sanddybde).

Grunden til det ligger i, at en bunker med et tykt lag sand (+12 cm) har meget større tendens til at tørre ud i overfladen og dermed øge risikoen for at bolden bliver begravet i sandet. Omvendt skal det heller ikke flyttes så meget sand, før sandlaget kan føles tyndt.

2-4 gange om året efterfyldes bunkers med sand.

Sandet virker meget fint og løst

Sand er ikke bare sand; der findes mange typer af sand. For at bunkersand skal fungere bedst muligt under flest mulige forhold, er der en række fysiske forhold, man kan teste. Det er bl.a. sandes evne til at dræne vandet væk, om det danner skorpe efter regn, om det kan blive liggende på skråninger, og ikke mindst hvordan det føles at slå fra.

Da sandet også bliver slået op fra bunkers og nogle steder op på greens og forgreens, tester man også sandet påvirkning på græsset. Er der for meget kalk i, er det for skarpt og kan skade græsset osv. I alt er der 10-15 forskellige parametre, man tester.

Det perfekte bunkersand, der fungerer optimalt under alle forhold, findes ikke, men vi har gjort os rigtig umage for at finde det sand, der opfylder de fleste af de kendte parametre for god bunkersand, gennem afprøvning og laboratorietest.

Hvad er den bedste måde at rive på ?

Den bedste og letteste måde at rive på med vores type af bunkerriver er ved at skubbe river fremad og derved sandet frem ad mod forkanten af bunkeren, mens man selv går bagud af bunkeren.

På den måde skal man ikke bruge særligt mange kræfter, og man efterlader overfladen pæn jævn. I den allerforreste del af bunkeren kan man evt. vende riven og bruge den glatte bagside af rivehoved til at klatte kanten.

Lidt mere information om bunkers fra USGA:

Thomas Pihl
Chefgreenkeeper

Tilmeld dig vores nyhedsbrev