Flere ledige tider fra uge 26

Baggrund: Stort pres på banen

Som alle har bemærket, er der stadig stort pres på banen. På det seneste er antallet af bestilte tider steget med mere end 50 % over den tilsvarende periode sidste år. Vi kan konstatere, at den største stigning er i et- og to-bolde. Vi kan også opleve, at der er mange starttider, der ikke er blevet afmeldt, selvom de ikke spilles.

Bestyrelsen har derfor vedtaget 3 initiativer for at flest mulige medlemmer kan få planlagt deres golfrunder:

  • Obligatorisk bekræftelse af tider

Med åbningen af skærmene i foyeren til omklædningsrummene og i flaghuset ved træningsanlægget bliver det igen obligatorisk at bekræfte sin tid. Tiden kan bekræftes mellem 1½ time og 5 minutter før sin starttid.

Hvis Golfbox app’en er funktionsdygtig, kan man også bekræfte tiden med den. Man trykker på ”Mine tider” nederst på skærmen og derefter på den tid, man skal bekræfte. Der skulle gerne dukke en besked op, hvor tiden kan bekræftes.

Vis hensyn og afmeld en bestilt tid, hvis du ikke benytter den, og bekræft den, hvis du benytter den.

  • Sammenlægning af bolde

Golf er en social sport, hvor det er helt naturligt, at man kobler sig på en anden bold, selvom det ikke er nogen, man umiddelbart kender. Især i weekenderne og helligdage er mange tider desværre ledige, fordi der kun spiller en- eller to-bolde i en flight.

Vi vil derfor begynde at sammenlægge bolde i weekender og helligdage for at få mulighed for, at flere tre- og firebolde kan finde en ledig tid. Det vil ske for tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00. En et-bold eller to-bold vil kun kunne flyttes indtil tre tider senere i forhold til den oprindelige tid. Vi vil desuden så vidt muligt tage hensyn til spillernes handicaps mv. Sammenlægningen vil ske fredag eftermiddag.

Hvis man kun ønsker kun at spille i en et-bold eller to-bold, skal vi henvise til at spille uden for det pågældende tidsrum i weekender og helligdage.

  • Længere tidsrum for bestilling

Det tidsrum, hvor man kan bestille en tid, forlænges fra to til tre uger frem. Man kan stadig have tre tider ad gangen for henholdsvis 18-hulsbanen og 9-hulsbanen. På denne måde vil der blive større mulighed for alle til at planlægge en tid på et ønsket tidspunkt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev